H.P. Holst, Hans Peter Holst, 22.10.1811-2.6.1893, forfatter. Forældrene sad i jævne kår, men det lykkedes dem at holde den lærelystne søn til bogen. H.P. Holst blev 1829 dimitteret fra Borgerdydskolen i Kbh., tog n.å. 2. eksamen og var 1830–31 huslærer på Petersgård hos amtmanden over Præstø amt, S.L. Schulin. 1831 deltog den unge teologiske student i den af Selskabet for de skønne videnskaber udskrevne konkurrence om fire fædrelandske romancer (Fædrenelandske Romancer, 1832) og opnåede med Fr. Paludan-Müller "hæderlig Omtale"; prisen uddeltes ikke. Romancerne er ganske konventionelle Oehlenschlägerpasticher, men de gjorde lykke, og under indtrykket af sin første litterære succes besluttede H.P. Holst at opgive teologien; han drev nu en årrække frie æstetiske studier uden afsluttende eksamen, underviste allerede fra 1833 på Efterslægtens skole og fik fast levebrød da han på Oehlenschlägers anbefaling 1836 ansattes som lærer i dansk og logik ved Landkadetakademiet. Han beholdt denne stilling til 1861 og beklædte 1849–58 en tilsvarende ved Søkadetakademiet. Som dansklærer var metrikken hans kæphest; en frugt af hans skolegerning er den i sin tid meget benyttede Dansk Læsebog for Mellemclasserne og de højere Classer, 1837–39.

Tidligt fik H.P. Holst indpas i førende litterære og kunstneriske kredse; han var velset hos Adam Oehlenschläger og J.L. Heiberg, hørte til skuespillerparret Anna og N.P. Nielsens husvenner, men var også medlem af den æstetiske stamgæstklike på Minis kafé, hvis centrum var den fra H. Hertz' og S. Kierkegaards levned kendte politiretsfuldmægtig Jørgen Jørgensen (se Personalhist. tidsskrift 9.r. V, 202–03). Et bind Digtninger, 1833 og en samling Noveller, 1834 var gået ret upåagtede hen da H.P. Holst pludselig med sit mindeblad over Frederik 6. (O, Fædreland, hvad har Du tabt -), 1839 blev berømt over hele landet. Eftertiden har ondt ved at forstå den umådelige lykke som dette nette, improviserede lejlighedsvers, der tilmed ikke kan siges fri for lidt billig retorik, gjorde; men dets følsomme karakteristik af kongen dækkede i virkeligheden ganske den populære opfattelse blandt folk.

Digtet skaffede H.P. Holst en toårig rejseunderstøttelse fra Fonden ad usus publicos, suppleret med en taknemlighedsgave fra Frederik 6.s nærmeste omgivelser, og H.P. Holsts friske popularitet kom også hans Digte, 1. samling, 1840 til gode skønt kritikken ingenlunde var ublandet velvillig (heri: O lad dem flagre. Ved Vintertid, Bonden fra Lemvig og Mens Lampen spreder sit hvide Skin, der udkom i en lang række skillingstryk). Rejsens hovedmål var Italien hvor H.P. Holst bl.a. var sammen med H. C. Andersen og med Thorvaldsen, og hvor han foruden Rom og Napoli også besøgte Ischia og Sicilien; på udturen gjordes ophold i München, på hjemturen i Paris. Dens poetiske udbytte, den brogede rejsebog Ude og hjemme, 1843, blev en ny succes; fremhæves kan prosanovellen Reisekammeraten og populære digte som Runerne, Den døende Fegter og Du er rig, du er deilig, o Syd der ligeledes blev udsendt som skillingsvise.

H.P. Holst stod således i begyndelsen af 40'erne på højden af sin anseelse i hvilken selv alvorlige plagiatbeskyldninger, fremført af Grimur Thomsen og P.L. Møller, intet skår gjorde. Derimod glippede hans forsøg på at skabe sig en varig position som dramatiker. Femaktsskuespillet Gioacchino, 1844 med emne fra kongen af Napoli, Joachim Murats historie sejrede i kraft af sine italienske scenebilleder der i nogen grad dækkede over kompositionens og karaktertegningens mangler. Mønsteret var her Oehlenschläger; i Hertz' manér er den elskværdige vaudeville William og Emma, 1846 og det ganske tomme romantiske drama Kun tyve Aar, 1845. Komedien Lykkens Hjul som H.P. Holst havde arbejdet på i flere år faldt med én opførelse 26.3.1848, den dag meddelelsen om den slesvigholstenske opstand nåede Kbh.

Ved krigens udbrud blev H.P. Holst fung. ekspeditionssekretær og civiladjudant ved generalkommandostaben for Nørrejyske armékorps og gjorde således det første felttog med; slagskildringerne fra Bov og Slesvig i Den lille Hornblæser virker ved deres vældige opbud af militære fagudtryk som versificerede rapporter – affattet af en civilist. Til kongefrokosten efter revuen på Lerbæk mark 18.9.1848 skrev han sangen Vel mødt igjen, Kong Frederik, ved Hæren!, hvis ord: "Det skal ej skee" (om Slesvigs deling) fik skæbnesvanger politisk betydning, idet kongen gjorde dem til sine og derved gav martsministeriets delingstanke dødsstødet. Fra festen i Rosenborg have 30.8.1850 stammer mindesangen Til de faldne: Slumrer sødt i Slesvigs Jord. Sine krigsoplevelser har H.P. Holst dels udnyttet i et par noveller (De Prinzess, Peer), dels i sit hovedværk, det fortællende digt Den lille Hornblæser, 1849. Dets lette parlandostil er studeret efter Chr. Winther, Hertz og Paludan-Müller; H.P. Holst strejfer undertiden den rimede prosa, men undgår til gengæld al forloren patos. Digtet kan, hvor det er svagest, bringe hans ven August Bournonvilles balletkompositioner i erindring, men finder, hvor det er bedst, naturlige og jævne udtryk for nationens stemning i en stor tid. H.P. Holst havde for anden gang tolket dens følelser.

Hvad H.P. Holst har skrevet efter treårskrigen har ringe interesse. Hovedparten er lejlighedsdigtning – hofpoesi, skydebaneviser; heraf har kun indskriften fra den nordiske industriudstilling 1872: "For hvert et Tab igjen Erstatning findes, - Hvad udad tabtes, det skal indad vindes" overlevet glemslen. Heller ikke hans forskellige dramatiske småarbejder har haft betydning ud over øjeblikket (De har en Datter, 1868, A-ing-fo-hi, 1877 o. fl.). Bedre er hans noveller – H.P. Holst var en fin og klassisk prosaist – Sicilianske Skizzer og Noveller, 1953, Noveller, Skizzer og Novelletter, 1881, bedst den versificerede mindebog Fra min Ungdom, 1873 med kønt fortalte anekdoter om guldalderens store. Forholdene førte H.P. Holst på hans ældre dage ind i betroede stillinger som han ingenlunde magtede. 1859–60 redigerede han Berlingske Tidende, 1862–64 var han direktør for Casino, 1864–68 og igen fra 1875 sceneinstruktør ved Det kgl. teater, størstedelen af sidste periode dog mest af navn, idet William Bloch fra 1881 virkede som 2., men egentlige instruktør. Edvard Brandes kunne om hans virksomhed her uimodsagt bruge ordene: "Etatsraad Holsts vitterlige Udygtighed". 1868–90 udgav han tidsskriftet For Romantik og Historie. Allerede samtiden havde blikket åbent for H.P. Holsts mangel på oprindelighed; hans gæld til Oehlenschläger, Winther og Hertz er aldeles tydelig. Men han var en smagfuld benytter hvis sprogbehandling er korrekt, let og elegant. Skæbnesvanger for hans poesis levedygtighed er dens mangel på fantasi, ideer og personlighedspræg; den har facade, men savner indhold. – Tit. professor 1849. Etatsråd 1871. Konferensråd 1891.

Familie

H.P. Holst blev født i Kbh. (Helligg.), død sst, begravet sst. (Holmens). Forældre: vognmand, hyrekusk Hans Peter Holst (ca. 1781–1830) og Maria Rasmussen (ca. 1778–1855). Gift 23.4.1836 i Kbh. (Trin.) med Maria Christina Amalia Holm, født 1.5.1815 i Næstved, død 10.1.1894 i Kbh., d. af ritmester, senere oberstløjtnant Gudmand Holm (1762–1833) og Johanne Deborah Winckler (1790–1860, gift 1. gang med juveler Johan Peter Kistner, ægteskabet opløst).

Udnævnelser

R. 1847. DM. 1848. K.2 1879. K.1 1886.

Ikonografi

Mal. af E. Bærentzen (Fr.borg), litograferet af samme 1840. Træsnit af J. F. Rosenstand efter tegn. af W. Marstrand, 1840. Tegn. af Constantin Hansen, 1841 (Nysø). Mal. af D. C. Blunck, 1843. Afbildet på satiriske tegn. af Marstrand i 1840'erne (Thorvaldsens mus.; Fr.borg). Tegn. af Bærentzen, litograferet af samme og 1848 af A. M. Petersen i gruppe af da. digtere. Karikatur af Constantin Hansen (Fr.borg). Litografi af I. W. Tegner, 1874, betegnet: 1853–54. Afbildet på Const. Hansens mal. 1860–64 af den grundlovgivende rigsforsaml. 1848 (Fr.borg). Træsnit 1868 og 1871. Relief af Th. Stein, 1874. Buste af samme (Hirschsprung). To træsnit 1881, det ene af H. P. Hansen. Træsnit af samme 1886 og senere. Mal. af H. Chr. Jensen, 1892 (Fr.borg). Buste (Det kgl. teater). Relief på gravstenen.

Bibliografi

Udg. Udvalgte skr. I-VI, 1887–88.

Kilder. Breve til Chr. Agerskov i III. tid. 10.9 og 17.9.1893 og til Bournonville i Museum, 1894 I 57f 61–64. Johanne Luise Heiberg og A. F. Krieger. En saml. breve, udg. Aage Friis og P. Munch I, 1914 90.

Lit. (Grimur Thomsen:) H. P. H., 1840. Dansk pantheon, udg. E. Bærentzen, 1842–51 (upag.). J. L. Heiberg: Prosaiske skr. IV, 1861 452–59. Fædrelandet 2.1.1861. Th. Overskou: Den danske skueplads V-VII, 1864–76. P. Hansen i III. tid. 23.10.1881. Vilh. Andersen sst. 11.6.1893. Vilh. Birkedal: Personlige oplevelser I, 1890 181–187. Charlotte Bournonville: Erindr., 1903 62f. Georg Brandes: Levned 1, 1905 44f. Rob. Neiiendam: Casino, 1923 47. H[erman] T[rier] i Hist. medd. om Kbh. VIII, 1922 395–400. Kn. Bokkenheuser: Da man var ung-, 1926 62. Søren Kierkegaard: Papirer, udg. P. A. Heiberg m. fl. XI,1, 1936 (fot. optr. 1969) 195–97. Aug. F. Schmidt i Danske studier, 1941 145–47.

Papirer i Kgl. bibl.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig