H. Sylow

H. Sylow, Nicolai Christian Herholdt Sylow, 11.8.1849-12.2.1913, jurist. Født i Korsør, død på Frbg., urne sst. S. blev student 1867 fra Roskilde og bestod 1874 den juridiske eksamen. 1875 fik han ansættelse som kopist i kriminal- og politiretten. Efter at han havde udarbejdet en besvarelse af universitetets prisspørgsmål i retsvidenskab for 1874–75 for hvilken han fik tildelt universitetets guldmedalje var det utvivlsomt hans hensigt at gå den videnskabelige vej. Han udgav 1878 afhandlingen i udvidet og omarbejdet skikkelse under titlen Den materielle Bevisteoris Udviklingshistorie i dansk Ret og fik s.å. tildelt det Hurtigkarlske rejsestipendium på hvilket han foretog en længere studierejse. Under sit ophold i udlandet udarbejdede han Studier paa Civilprocessens Omraade med særligt Hensyn til vor forestaaende Procesreform 1. Række, som udkom 1880; s.å. erhvervede han den juridiske doktorgrad på afhandlingen Dommens materielle Retskraft. Da der efter Andreas Aagesens død blev udskrevet konkurrence om det ledigblevne juridiske professorat meldte S. sig som deltager og forfattede i den anledning afhandlingen Handlinger paa fremmed Formueretsomraade, 1880. Udfaldet af konkurrencen blev at Jul. Lassen udnævntes til professor, og S. afbrød herefter definitivt sin overordentlig lovende løbebane som juridisk forfatter. Endnu før udgangen af 1880 blev han konstitueret i det store embede som byfoged og byskriver i Præstø samt birkedommer og skriver i Vordingborg nordre birk, og i sin mere end treårige funktions-tid lagde han betydelig praktisk dygtighed for dagen. 1884 fik han ansættelse som assessor i kriminal- og politiretten, og fra 1885–96 virkede han som en meget benyttet kommissionsdommer til opklaring af de talrige mistænkelige ildebrande som på den tid fandt sted rundt om i landet. 1887 var han blevet byfoged og borgmester i Korsør, og fra 1898 til sin død var han dommer i Frbg. birk. I politisk henseende hørte S. til det yderste højre, og hans optræden under en strejke i Korsør i provisorietiden fremkaldte i vide kredse en politisk betonet uvilje imod ham der kulminerede under hans virksomhed som kommissionsdommer. S. var forhørsdommer af den gamle skole, og ved en enkelt lejlighed indbragte hans optræden over for en arrestant ham en misbilligelse af højesteret; men kritikken af hans virksomhed skød dog utvivlsomt over målet og underkendte at det i første linje var den gældende straffe-processuelle ordning som var behæftet med alvorlige mangler. – 1911 fik han sæde i landstinget, men nåede ikke at komme til i højere grad at gøre sig gældende i rigsdagsarbejdet.