H. Wenck

H. Wenck, Heinrich (Henry) Emil Charles Wenck, 10.3.1851-3.2.1936, arkitekt. Wenck gennemgik kunstakademiets arkitekturskole 1869-76. 1878 vandt han den lille guldmedalje. 1891 blev han arkitekt ved statsbaneanlæggene efter forud at have beskæftiget sig en del med lignende opgaver, muligvis ført ind derpå ved faderens stillinger; 1894-1921 var han overarkitekt.

Den væsentlige tilskyndelse til sin kunstneriske indstilling modtog Wenck vistnok fra England på sin studierejse 1883-85. Dette gælder sikkert hans syn på den frie anvendelse af historiske motiver, den fortrinsvise benyttelse af ægte danske materialer, bygningens afstemning efter landskab og omgivelser, sammenhængen mellem bestemmelse, konstruktion, udformning og dermed mellem det indre og det ydre, måske også i forkærligheden for en stor, festlig forhal i hans stationsbygninger, fx Skodsborg og Helsingør (jfr. Wencks nekrolog over den svenske arkitekt I.G. Clason, Arkitekten M XXXII, 1930). Denne indstilling afveg i øvrigt ikke på noget punkt fra den almindelige herhjemme, særlig den Herholdtske retnings.

Af danske arkitekter havde navnlig H.B. Storck og F. Meldahl betydning for Wenck som ung. Også senere strømninger som palæstil, barok og til slut klassicisme havde indflydelse på hans produktion. Stærkere end den egentlig kunstneriske form, hvis motivbehandling ofte har forekommet eftertiden noget udvendig og fjern fra opgaven, virker i almindelighed hos Wenck hans kærlighed til hjemligt, håndværksmæssigt byggesæt. Ved deres venlige hygge, navnlig i det indre, betegner hans stationsbygninger som helhed et fremskridt. Wencks største arbejde: Københavns nye hovedbanegård, 1904-11, viser tydelig indflydelse fra Martin Nyrops rådhus, fx i behandlingen af murstenspartier i det indre. På grund af de økonomiske forhold blev hovedbanegården i sin endelige skikkelse dog kun en forkrøblet udgave af hans første udkast. Wencks virksomhed i statsbanernes tjeneste var umådelig omfattende. Også for Post- og telegrafvæsenet udførte han nogle arbejder, bl.a. centralpostbygningen i Tietgensgade bag hovedbanegården (1909-12) og telegrafstationen i Nykøbing F. (1921). Af hans private praksis kan nævnes Villa Søbæk, Espergærde Strandvej 394, 1902. Wenck var en dygtig akvarellist og udstillede ofte.

1898 modtog han Eckersbergmedaljen første gang for stationerne på den nord for Klampenborg liggende del af kystbanen, 1901 anden gang for Københavns godsbanegård.

Wenck var medlem af akademiet fra 1905, sad i akademirådet 1905-14. 1915 blev han tillige medlem af det svenske akademi. Tit. professor 1903.