Halvor Zangenberg

Halvor Zangenberg, Carl Vilhelm Halvor Louis Zangenberg, 31.1.1881-4.5.1940, arkitekt, bygningshistoriker. Født i Kbh. (Frels.), død i Gentofte, urne på Mariebjerg kgd. Efter at have stået i tømrerlære og besøgt Teknisk skole fortsatte Z. sin uddannelse på kunstakademiets arkitektskole 1903-07, hvorefter han sidstnævtne år nedsatte sig som arkitekt i Sorø. Han begyndte her undersøgelse og opmåling af gamle bondebygninger i omegnen og efterhånden videre og videre ud over Sjælland. I Aarbog for historisk Samfund for Sorø Amt 1916 slog han til lyd for en undersøgelse af bønderbygningerne i Midtsjælland med en argumentation der nøje fulgte den som Dansk folkemuseum året før havde brugt ved en – forgæves – ansøgning til ministeriet om en flerårig bevilling til et sådant arbejde. De nævnte undersøgelser bevirkede at folkemuseet 1920 engagerede Z. til en berejsning af egnen mellem Viborg og Randers hvor han i løbet af en månedstid opmålte, fotograferede og beskrev omkr. 30 ældre gårde og huse, og fra 1921 lykkedes det at få en inspektørstilling til ham ved Frilandsmuseet. Da havde han dokumenteret sin kapacitet ved bidraget om bøndergodsets gamle gårde og huse i bogen om Svenstrup gods (1921). Z.s fortrolighed med tømrerhåndværket kom ham til gode i hans museums-gerning både ved de store opgaver der mødte ham ved Frilandsmuseet ved dets overgang til staten med omfattende konserverings- og udvidelsesarbejder og ved undersøgelserne ude i landet. Det er Z.s store fortjeneste at han trods det ofte brydsomme arbejde med Frilandsmuseets videreførelse tog det systematiske undersøgelsesarbejde op ved årlige berejsninger der førte ham til alle egne af landet med et omfattende materiale af opmålinger, fotografier og beskrivelser som resultat. Værdien heraf beror ikke alene på materialets omfang og nøjagtighed, men yderligere ved at supplere det materiale som R. Mejborg havde indsamlet, og som indtil da næsten var gået i stå efter hans død 1898.

Som bygningsforsker var Z. mere indsamler end teoretiker som det fremgår af hans lille bog Danske Bøndergaarde. Grundplaner og Konstruktioner, 1925 (2. udg. 1982). Den er på én gang et arbejdsprogram og en første bred og alsidig oversigt over byggeskikken i landets forskellige egne, vigtigere end den udviklingsrække fra den enlængede til den firlængede gård som han under indtryk af netop fremdragne hustomter fra oldtiden opstillede. Den store samlede fremstilling af den danske bondegårds historie nåede Z. ikke at få skrevet, men han fremlagde sit materiale i en lang række artikler i turistforeningens årbøger og i forskellige historiske amtssamfunds årbøger. For den der vil danne sig et indtryk af byggeskikken i landets forskellige egne er disse publikationer stadig en hovedkilde. Selv om den danske bondegård var Z.s hovedinteresse beskæftigede han sig også med byggeskikken ved herregårde, præstegårde og møller, behandlet i en oversigt om landbrugsbygninger i Det danske Landbrugs Historie IV, 1925-33 og i bogen Gamle Præstegaarde, 1932. – I sine sidste år lammede sygdom langsomt hans arbejdsevne og tvang ham til 1938 at søge sin afsked. 1936 blev han medlem af Selskabet for dansk kulturhistorie og 1937 af Kungl. Gustav Adolfs akademien i Uppsala.