Hans Broge, 4.12.1822-25.3.1908, købmand. Født i Grenå, død i Århus, begravet sst. Som femtenårig kom B. i handelslære hos H. Meulengracht & Søn i Århus, rejste senere for et købmandshus i Hamburg og var derefter nogle år kommis i Randers indtil han 6.12.1847 grundlagde sin egen forretning i Århus som han forholdsvis hurtigt drev betydeligt op, støttet foruden ved egen fremragende dygtighed af begivenheder som treårskrigen 1848–50 og Englands overgang til frihandelen. Før B.s tid blev en stor del af herregårdssmørret i Jylland opkøbt af kielerkøbmænd og sendt til England som kielersmør. B. fik imidlertid snart takket være sine egne gode forbindelser en direkte eksport af smør til England i gang, og han optog som eksportartikel ikke blot sommersmørret, men efterhånden også vintersmørret idet han blandt landmændene agiterede stærkt for at give kreaturerne kraftfoder om vinteren således at en regelmæssig eksport af vintersmør kunne komme i gang. 1868 var B. og professor Th. R. Segelcke de ledende mænd i den smørudstilling som da for første gang i Danmark fandt sted i Århus. Tidsskrift for Landøkonomi karakteriserede 1869 udstillingen således: "For første gang er i året 1868 afholdt en smørudstilling, og impulsen hertil udgik fra de driftige købmænd i Århus i hvis omegn mejerivæsenet synes at have gjort store fremskridt, ej mindre på de små end de store gårde. Udstillingen omfattede kun vintersmør og afholdtes i Århus 29.1., og indbydelser var udgået til samtlige jyske landboforeninger; der udstilledes prøver fra ikke mindre end 115 store og 52 mindre gårde. Det fremgik tydeligt af udstillingen at ikke som tidligere antaget gårdenes størrelse, men derimod dygtighed og indsigt bestemmer varernes godhed, og mange mindre gårde stod i så henseende lige med de større". Senere fulgte andre smørudstillinger hvor foruden B. andre erfarne og ansete smørkøbmænd som navnlig Johan Ankerstjerne i Randers og Levy i Horsens medvirkede som dommere. Der er ikke tvivl om at B.s hovedbetydning for det danske landbrug ligger i hans her berørte virksomhed og i hans arbejde for at indarbejde dansk smør på det engelske marked. Netop når det gjaldt forbedring af smørkvaliteter udførte han et banebrydende arbejde som var en af forudsætningerne for andelsmejeriernes succes. Ved siden af sin smørforretning drev B. også en stor korn- og kreaturforretning som 1896 opgik i Korn- og foderstof kompagniet. Han æggede stadig landmændene til at levere gode, velrensede varer, og han agiterede stærkt for en udvidet dyrkning af maltbyg som han 1880 holdt en række foredrag om. Tidligt havde han begyndt med eksport af levende hornkvæg til England og fortsatte hermed indtil England 1892 lukkede for indførslen af levende kvæg herfra. Det store flertal af bønderne påskønnede B.s virksomhed og markerede dette ved 1874 at udnævne ham til æresmedlem af Århus landboforening. Det var også ham der gav stødet til oprettelsen af en landbrugsskole i Malling. Selv var B. en overgang stor landmand; således ejede han hovedgården Bustrup i Viborg amt (fra 1882) og Gråmølle og Gammelgård (fra 1876) i Århus amt; disse ejendomme dreves ved bestyrere som fik en mindre fast løn og desuden procenter af ejendommens overskud. I forbindelse med B.s eksportinteresser stod også hans interesse i transportvæsenets udvikling. I 1860erne var han således medstifter af Det jyskengelske dampskibsselskab der 1868 begyndte farten med Newcastle-Århus som hovedlinje. Også banelinjerne Århus-Ryom, Århus-Odder og Århus-Hammel skyldtes hans initiativ. I det hele taget øvede han som sin bys største forretningsdrivende i sidste tredjedel af 1800-årene en så stor indflydelse på kommunens anliggender såvel uden for som inden for byrådet, hvoraf han var medlem 1857–70, at man vel nok kan sige at der i Århus i hans tid ikke kom noget større foretagende af almen betydning i stand uden at B.s navn på den ene eller anden måde var knyttet dertil. I ganske særlig grad havde forbedringen af Århus' havneforhold hans interesse, og han udrettede på dette område et stort og uegennyttigt arbejde. Også handelsskolesagen havde hans varme interesse, og da han 6.12.1897 fejrede sit 50 års købmandsjubilæum oprettedes der et fond til dannelsen af en jysk handelshøjskole. I alt indsamledes der til dette fond benævnt Hans B.s jubilæumsfond ca. 60.000 kr. Siden gav B. selv et anseligt bidrag til skolen, og et kort åremål senere begyndte den sin virksomhed. Han blev i øvrigt også udnævnt til æresmedlem af Århus' handelsforening. 1865–66 var han kongevalgt medlem af rigsrådet. Såvel samtid som eftertid har i bedømmelsen af B. særlig fremholdt hans evne til at samle alle om en opgave. Hans storsind og hele magtfulde personlighed gav ham tilnavnet "jydernes kong Hans", og ved sin død fik han da også det smukkeste eftermæle over det ganske land.

Familie

Forældre: købmand og skipper Niels B. (1784–1828) og Anna Sofie Magdalene de Hemmer (1787–1874). Gift 10.10.1849 i Randers med Inger Kirstine Brock, født 30.6.1822 på Bjellerup ladegård, død 26.5.1894 i Århus, d. af proprietær Hans de Hemmer B. (1781–1855) og Severine Møller (1783–1842).

Udnævnelser

R. 1864. DM. 1876. K.-1897. K.1 1902. F.M.l. 1907. –

Ikonografi

Træsnit af H.C. Olsen, 1903. Statue af Aksel Hansen, 1910 (Tietgens plads, Århus, og Erhvervsarkivet sst.). Foto. – Mindesten (Brabrand).

Bibliografi

H. Herte! i Tidsskr. for landøkonomi, 1908 351–57. Hendrik Stein: Foreningen af jyske handelsforeninger 1883–1908, 1908. Th. Hauch-Fausbøll i Politiken 1.4.1908 og Berl. tid. 4.12.1933. Vagn Dybdahl i Jyske saml. 5. r. VII, 1947 57–134. Ib Gejl og Chr. R. Jansen: Korn, købmænd og kornkompagni, 1971.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig