Hans Henrik Lefolii, 19.2.1819-7.4.1908, rektor. Født i Kbh. (Frels.), død i Charlottenlund, begravet i Kbh. (Ass.). Familien hed oprindelig Livonius og stammede fra Mecklenburg. L. blev student 1837 fra Borgerdydskolen på Christianshavn, fik 1839 accessit for besvarelsen af universitetets prisopgave om Plutarchs skrifter om Aleksander den Store, var lærer ved kbh.ske privatskoler, bestod 1842 den filologiske embedseksamen og kom 1843 som adjunkt til Sorø. N.å. forflyttedes han som overlærer til Rønne, 1854 til Odense. 1866 blev han rektor ved katedralskolen i Viborg og virkede her, til han 1892 tog sin afsked og bosatte sig i Charlottenlund. L. blev som elev af J. N. Madvig en meget dygtig filolog og fortrinlig faglærer i klassiske og nordiske sprog; han udarbejdede en større og en mindre dansk sproglære (1871 og 1857), hvoraf især den større, Sproglærens Grundbegreber, af fagmænd anerkendes som rig på værdifulde iagttagelser og gode distinktioner. Han udgav til brug ved sin levende og meget særprægede danskundervisning Fortællende Digte for Børn, 1860, Fortællinger og Sagaer fortalte for Børn. 1860–77, genfortællinger af Nials Saga og flere andre sagaer samt Fra Gudelivet og Gudetroen i Nordens Hedenold, 1866. I sin ungdom blev L. grebet af det politiske og nationale gennembruds tanker, påvirkedes først af S. Kierkegaard, siden varigt af N. F. S. Grundtvig; han fik "stærke Længsler, holdt fast ved dem under Tidernes Omskiftninger" og arbejdede stedse mod høje mål i sin skolegerning og i det offentlige liv. På Bornholm havde han taget del i politik og knyttede sig siden til det grundtvigske venstre i venskab med folkehøjskolens betydeligste personligheder såsom L. Schrøder, C. Bågø og Jens Nørregaard. Efter 1864 så han det som sin opgave at sikre et kraftigt dansk folkeliv ved ungdomsopdragelse efter Grundtvigs kristelige, danske og nordiske synspunkter. Som lærer og rektor var han noget helt for sig selv, af ydre som i tale og i hele sit væsen; hans dybt religiøse, men tålsomme og levende personlighed prægede hans lærer- og skoleledergerning og drog talrige elever til Viborg; mange påvirkede han for livet. Myndig og målbevidst gjorde han Viborgskolen til udgangspunkt for reformer der på den tid var opsigtsvækkende, men som siden århundredskiftet indgik i arbejdsplanen for den højere almenskole. Han afskaffede de daglige karakterer, indførte undervisning i sløjd og dansk, lod faste lærere overtage hidtil tilsidesatte fag som gymnastik, sang og skrivning, hvorved de fik virkelig betydning for skolen. Han stræbte efter at skabe en helhed i barne- og ungdomsundervisningen ikke blot inden for den lærde skole, men på alle trin af skolen, som enhedsskolen nu vil gøre det. For at fremme standsskifte og udvide folkeopdragelsen i demokratiet optog han gerne i sin skoles højere klasser ældre elever der først sent kom til boglige studier. Han ønskede at udskyde den alder i hvilken børnene skulle træffe bestemmelse om deres fremtid, og bekæmpede den ensidige gammelsproglige studenterundervisning. I meget påagtede, bredt skrevne skoleprogrammer aflagde han, et særsyn i hine dage, udførligt regnskab for årets arbejde og udviklede sine skoletanker; i programmet 1876 skrev han Om Skolen som væsentlig medvirkende til Standsomskiftningen, 1893 sit "Afskedsord" fra 1892, videre 1899 et lille skrift Sandhed og Virkelighed. Hans vægtige indlæg i pædagogiske drøftelser og taler ved folkehøjskolens betydningsfuldeste møder gjorde ham landskendt som en af skolens ypperste, og trods sit politiske standpunkt fik han indflydelse på de konservative regeringers skolestyre. 1875 var han med til at stifte Selskabet for historiske kildeskrifters oversættelse hvor filologer og historikere samarbejdede med folkehøjskolens mænd til værdifuld folkeoplysning. Selv oversatte han 1894–1902 Sallusts Jugurtha og Catilina samt Tacitus' Agricola og Germania og skrev indledninger dertil.

Familie

Forældre: urtekræmmer Jacob Severin L. (1788–1870) og Ane Abelone Juel (1795–1879). Gift 1. gang 24.8.1844 i Helsingør med Nikoline Timothea (Thea) Christiane Schow, født 7.12.1819 i Helsingør, død 17.1.1845 i Rønne, d. af adjunkt Hans S. (1789–1860) og Christine Margrethe Petersen (1780–1858). Gift 2. gang 15.5.1862 i Odense med Christiane Dorthea Julie Strandbygaard, født 25.7.1832 på Borgensgård, Vedersø sg., død 13.8.1918 i Kbh., d. af gårdejer Bertel Rindom S. (1808–76) og Mette Nielsen, kaldet Lægaard (1803–93).

Ikonografi

Tegn. (Sorø kunstmus.). Litografi af I. W. Tegner efter foto. Mal. af Chr. Bang, 1922 (Viborg katedralskole), formindsket gentagelse (Fr.borg). Foto.

Bibliografi

Selvbiografi i Rønne lærde skoles indbydelsesskr. 1844 20f. H. H. L.: Afskedsord i Viborg skoles progr. 1893 3–14. H. H. L.s erindr i Højskolebl. XXIV, 1899 375–82 401–12 433–38. – F. E. Hundrup: Lærerstanden ved Viborg katedralskole, 1875 38–41. Ludv. Schrøder i Nord. månedsskr. for folkelig og kristelig oplysn., 1876 II 1–17. Samme i Danskeren X, 1893 297–304. Jyllandsposten 5.10. og 8.10.1887. Marius Kristensen i Højskolebl. XXXIII, 1908 561–64. P. Munch i Det ny årh. V, s.å. 651f. Aage Friis: H. H. L. Tale ved afsløringen af L.s portræt i Viborg katedralskole, 1922 (også i Skivebogen XV, 1923 1–16). Jacob Andersen: Erindr. I, 1926 102–11 121. – Papirer i Rigsark.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig