Hans Henriksen

Hans Henriksen, 1500-9.11.1562, kannik. Begravet i Roskilde domk.. H. var en borgersøn fra Svendborg der antagelig har fået sin gejstlige uddannelse og præstevielse i Århus hvor biskop Ove Bille, i alt fald fra 1531, brugte ham som sin "svorne sekretær" og skaffede ham et kannikepræbende i kapitlet. Da biskoppen 1535–36 i Christian IIIs fravær var formand for det nedsatte regeringsråd, fungerede H. først i Roskilde, siden i Helsingør som dettes sekretær. Senest 1539 omtales han som præst. – Efter bispernes afsættelse 1536 vedblev H. at stå i Ove Billes tjeneste til hans død 1555 som "kansler" og kapellan, men brugtes tillige som højt skattet tillidsmand af bispens nære slægt. Derefter tog han bolig i Roskilde hvor han også havde eller fik et kannikepræbende. Ligesom Ove Bille havde H. efterhånden nærmet sig lutherdommen, og da han 1556 giftede sig, tilegnede P. Palladius ham en oversættelse af to traktater "om Ægteskabs Stat". 1557 valgte kapitlet ham til forstander for Duebrødre kloster med forpligtelse til at bo på "hospitalet". På hans gravsten i Roskilde domkirke er fremstillet et hoved med lås for munden; en senere tid fortolkede uden grund anbringelsen af dette symbol på dødens tavshed som en "straf, fordi H. (denne mand hvis bærende karaktertræk var trofasthed og diskretion) skulle have røbet kongen at kapitlet i grevefejdens tid havde gemt kirkens bedste kostbarheder. – H. har muligvis stået Povl Helgesen (Paulus Helie) nær; i alt fald har han haft lejlighed til at gøre et nogenlunde tendensløst, og stilistisk svagere, udtog af "Skibykrøniken" hvilket han senere videreførte med enkelte annalistiske optegnelser der går til 1555. Gennem afskrifter af dette udtog (og måske i endnu højere grad gennem Peder Olsens brug af krøniken i sin Danorum Gesta) kom Povl Helgesens meddelelser skildringen af vor reformationstid til gode, indtil selve den hengemte Skibykrønike blev genfundet omkring 1650.