Hans Jensen Viborg

Hans Jensen Viborg, 3.12.1618-9.10.1682, præst. Født i Viborg, død i Stege. V. blev student 1639 fra Viborg hvor han bl.a. havde nydt godt af den fremragende rektor Niels Jensen (Aars)s undervisning. I Kbh. blev han optaget i huset hos professor Hans Hansen Resen, og tilknytningen til den Resen-Brochmandske kreds blev af livsvarig betydning for ham. 1641 fik han det Winstrup-Resenske rejsestipendium og drog til Wittenberg (imm. 1642) hvor han bl.a. disputerede under den berømte Jacob Martini. 1644 vendte han tilbage til Kbh., tog s.å. magistergraden, fik overdraget at holde filosofiske forelæsninger og var en tid provst ved kommunitetet samt professor extraordinarius poëseos, indtil han 1646 blev konrektor ved Vor Frue skole i Kbh. En af hans elever var den unge Peder Schumacher Griffenfeld der 1648 disputerede under hans præsidium med et skrift om den naturlige gudserkendelse. Schumacher vedblev livet igennem at sætte sin tidligere lærer højt og vise ham megen ære. 1649 blev V. kannik og sognepræst ved domkirken i Lund, men snart førtes han, bl.a. ved sin ærekære usmidighed og sit ofte ubeherskede sind, ind i en række småtskårne stridigheder med den ligeledes nærtagende og stridbare biskop P. Winstrup. Først da sagen var blevet indbragt for herredagen 1655 lykkedes det at stifte forlig mellem parterne. Kort efter blev V. sognepræst i Stege og siden provst over Møn. – V. gør indtryk af at have hørt til sin tids mest fremmelige og kundskabsrige akademikere. I trykken udgav han flere mindre arbejder, deriblandt en Summa fidei, ex Græco Novo Testamento, 1649 til brug for skoleungdommen i Kbh. samt lærebøger i metafysik (1648) og fysik (1649). I teologisk henseende byggede han på Jesper Brochmands system og var i øvrigt en klar tilhænger af tidens aristoteliske metafysik. I håndskrift (Gl. kgl. saml., 160, fol.) har han efterladt en uhyre vidtløftig fremstilling "de Adamitis" og en kommentar til Malakias (Thott, 27, fol.,) begge vidnesbyrd såvel om hans solide lærdom og store grundighed som om tidens forkærlighed for at behandle abstruse spørgsmål. Peder Resen meddelte han bidrag til Atlas Danicus og selv har han forfattet en lille beskrivelse af Møn, først udgivet 1902 i dansk oversættelse.