Hans Mikkelsen (biskop)

Artikelstart

Hans Mikkelsen, 1.1.1578-25.3.1651, biskop. Født i Odense, død sst., begravet sst. (Skt. Knuds k.). M. blev student fra Odense 1601, men måtte efter et halvt års studietid i Kbh. vende tilbage til sin fødeby da universitetet blev lukket på grund af pest. I Odense blev han antaget til sekretær hos biskop Jacob Madsen Vejle som 1602 kaldte ham til rektor i Nykøbing. Allerede n.å. drog han dog udenlands som hovmester for den unge Iver Bryske. Fem år kom M. til at rejse i det fremmede både i Tyskland (Strasbourg, Marburg 1604), i Schweiz (Basel, Genève 1606) og i Frankrig (Orleans 1607, Angers). En tid tænkte han på at opgive teologien til fordel for medicinen og rådførte sig i den anledning med den bekendte professor Caspar Bauhin i Basel. Efter at være vendt tilbage til Danmark blev M. 1608 rektor i Odense og tog s.å. magistergraden. Da hans pædagogiske dygtighed og solide kundskaber skaffede ham et anset navn var det vel forståeligt at Ellen Marsvin opfordrede ham til at blive husprædikant på sin gård Lundegård (i Nørre Broby sg.) og tillige lærer i fransk og tysk for hendes datter Kirsten Munk. Det var med stor betænkelighed at M. modtog dette tilbud, og først efter at Holger Rosenkrantz den lærde, med hvem han var blevet nærmere kendt i Odense, i en lang og ejendommelig skrivelse havde rådet ham dertil, fulgte han kaldelsen 1614. Denne forandring af stilling blev et vendepunkt af største betydning i M.s liv idet den nære tilknytning til Ellen Marsvin og hendes datter i de følgende år med utrolig hast førte ham fra det ene store embede til det andet. 1615 blev han allerede sognepræst i Assens og Kærum samt provst i Båg hrd., inden året var omme, professor pædagogicus i Kbh., s.å. slotspræst i Kbh., 1616 kgl. hofprædikant og dr.teol., og s.å. valgtes han til biskop over Fyns stift.

Skyldtes M.s hurtige forfremmelse utvivlsomt i høj grad hans gode forbindelser så forstod han til gengæld gennem mere end en menneskealders samvittighedsfulde og dygtige embedsførelse i en omfattende virkekreds at godtgøre at hoffets gunst ikke var faldet på en uværdig. Teologisk repræsenterede han den begyndende ortodoksi: han ønskede at fastholde både Luther og Philipp Melanchton som normgivende autoriteter for den danske kirke. M. deltog i afgørelsen af de fleste almenkirkelige spørgsmål i sin tid, og af den nidkærhed, hvormed han antog sig administrationen af sit udstrakte stift får man et godt indtryk gennem hans latinske dagbog. Bemærkelsesværdig er særlig hans pædagogiske interesse der gjorde ham til en varm tilhænger af reformbestræbelserne på dette område. Hans dagbøger er rige på oplysninger vedrørende Fyns og Lolland-Falsters Specialhistorie, hans øvrige forfatterskab består hovedsagelig af ligprædikener, hvoraf han sendte ikke mindre end 37 i trykken. Alene dette tal vidner om den usædvanlige yndest han havde forstået at vinde som lejlighed-ståler hos adelen, men det kan ikke nægtes, at hans virksomhed som skattet modeprædikant har givet adskillige af hans udgivne prædikener et præg af rutinearbejde, tilskåret som de er efter et bestemt skema og fyldt med et traditionelt indhold. M.s prædikantvirksomhed skaffede ham også store indtægter. Især blev hans ligprædikener højt betalt (det sædvanlige honorar var et sølvkrus på 100 lod med 100 rdl. deri). Intet under derfor, at han både kunne samle sig en betydelig formue og fik råd til at bygge smukke præstegårde til sine to sønner der begge fik gode embeder i faderens stift.

Familie

Forældre: borger Mikkel Pedersen og Karen Hansdatter. Gift 19.1.1617 i Odense med Catharine Henriksdatter, født 1582 i Hamburg, død april 1655.

Bibliografi

Dänische Bibliothec III, 1739 193-209 (brev fra Holger Rosenkrantz). Kirkehist. saml. I, 1849-52 489f; 3.r.V, 1884-86 112-45. Hist. saml. og studier, udg. H. F. Rørdam IV, 1902 111 258f 264. Saml. til Fyens hist. og top. V, 1871 379-416; VI, 1873 105-67; VII, 1878 34-194(H. M.s dagbog, ved E. Høyer Møller). - Jacob Sperling: Ligprædiken over H. M., 1652. R. Vinding: Regia acad. Hauniensis, 1665 270-73. D. G. Zwergius: Die siellandske clerisie, 1754 532-40. J. C. Bloch: Den fyenske gejstligheds hist. I, 1787 89-108. S. M. Gjellerup: Biskop Jens Dinesen Jersin I-II, 1868-70 55f. H. F. Rørdam i Kirkehist. saml. 2.r.VI, 1872-73 83 109f. J. Oskar Andersen: Holger Rosenkrantz den lærde, 1896 144f 370. - Papirer i Landsark. for Fyn, Odense.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig