Harald Mogensen

Harald Mogensen, Harald Christian Vestergaard Mogensen, 22.10.1912-30.12.2002, redaktør. Født i Ålborg (Vor Frue). M. blev student fra Ålborg katedralskole 1931 og cand.mag. i dansk og tysk fra Kbh.s univ. 1937. Han ernærede sig nogle år som freelance journalist og gik blandt venner under navnet "Kronik-Harald" indtil han 1941 fik ansættelse som forlagsredaktør på det nystiftede Westermanns forlag. Her gjorde han sig hurtigt bemærket som en idérig og kreativ forlægger, og bl.a. tog han initiativet til serien Bogen om... som mellem flere talte Bogen om Knud (Rasmussen), Christmas Møller, Th. Stauning, Storm P. og Johannes Poulsen. Et nært samarbejde med Kaj Munk førte til en af besættelsesårenes største successer: Foraaret saa sagte kommer. Han var ligeledes initiativtager og behjælpelig da Clara Pontoppidan udsendte sin store erindringsbog Eet liv - mange liv og til Det ny testamente genfortalt af danske digtere og illustreret af danske kunstnere. Som redaktør forestod han lejlighedsvis flere mindebøger, bl.a. mindebogen om Frederik Schyberg og Tove Ditlevsen samt festskriftet til Niels Hasager 1958. 1951 blev han ansat som kronikredaktør og teateranmelder ved dagbladet Politiken, en stilling han bestred til 1958, og 1956 blev han tillige litteraturredaktør ved samme blad. Som kronikredaktør gjorde han sig hurtigt bemærket som den igangsættende redaktør der henvendte sig til forfattere, videnskabsmænd og økonomer og bad dem belyse et emne ud fra deres forudsætninger hvorved det lykkedes ham og bladet at sætte et problem under debat der ofte gav genlyd også i andre aviser og medier. Således vakte en kronikserie om vor hjemlige kulturradikalisme foranlediget af en kronik af Elias Bredsdorff, der opfordrede de kulturradikale til at gå til modstand mod de konservatives forsøg på at starte en hjemlig McCarthyisme stor opsigt.

Genlyd i langt bredere kredse gav dog den såkaldte Bjælkeby-debat. Den direkte anledning var en kronik 1956 skrevet af professor Franz From og redaktør Erik Olaf-Hansen der skjulte sig under det hyggelige pseudonym skovfoged Chr. Bjælkeby, i hvilken skovfogeden rettede sit skyts mod den finkulturelle og for ham uforståelige litteratur og efterlyste den mere folkelige underholdningsroman. Oplægget var en direkte fortsættelse af den debat der i kronikken havde været ført om teaterkritikken hvor M. havde bedt psykologistuderende om at anmelde teaterforestillinger sideløbende med de professionelle teateranmeldere. I bladkredse vakte det mildt sagt nogen opmærksomhed da det blev kendt at M. stod bag al det postyr som Chr. Bjælkebys kronik havde fremkaldt. Flere af de kronikserier som M. tog initiativet til er senere udkommet i bogform, bl.a. Ti kroniker om kroniken. Om hygge og Kan folkestyret styre 70erne? 1958 tiltrådte M. stillingen som ansvarshavende og administrerende redaktør for Ekstrabladet som under ham skiftede format og fra at være et kbh.sk boulevardblad blev til en landsdækkende formiddagsblad. 1963 vendte M. atter tilbage som kronik- og litteraturredaktør på Politiken, og afløstes på Ekstrabladet af Victor Andreasen. M. bestred stillingen til 1977, og han fungerede samtidig som litteraturredaktør til 1979 samt boganmelder 1979-93.

Sideløbende med M.s journalistiske virksomhed dyrkede han med stor indsigt sine interesser inden for teatret, filmen og kriminallitteraturen. Navnlig kom hans indsigt i kriminallitteraturen ofte til udtryk i antologier (11 træffere. En hund efter spænding m.fl.) og i avisartikler og fagbøger: Mordbogen, 1969 (eng. og amrk. udg. 1971), Berømte detektiver, 1979 og Blood in their ink, grundbog til skoleradioen, 1981. Mord og mysterier. Den danske krimis historie, 1982 og Kriminallitteraturens kavalkade, 1983. Som medstifter af Poe-Klubben, i forening med Tage la Cour og Niels Klerk, forestod han Poe-Klubbens udgivelser. Det var dog som kronikredaktør M. øvede størst indflydelse. Igennem årene virkede han både som igangsætter og som inspirator for en række kronikører, og han formåede at håndhæve den smukke tradition der altid har præget netop Politikens kronik og bladets litteraturformidling.