Harald T. Friis, Harald Trap Friis, 22.2.1893-15.6.1976, elektrotekniker. Født i Næstved, død i Palo Alto, Californien. F. blev i skolen interesseret i elektroteknik, men hans mor kunne som enke med seks børn ikke lade ham studere; han kom i lære hos en grovsmed, senere i Kbh. på et maskinværksted. Støttet af professor ved Polyteknisk læreanstalt Holger Bache tog han polyteknisk adgangseksamen og blev 1916 cand.polyt. som elektroingeniør hvorefter han tre måneder var ansat hos professor P. O. Pedersen. Han aftjente sin værnepligt, og på P. O. Pedersens foranledning kom han nytår 1919 til USA som fellow of The American Scandinavian Foundation ved Columbia University, New York. 1.10.s.å. ansattes han som forskningsingeniør ved The Western Electric Co. der fra 1925 kaldtes The Bell Telephone Laboratories, New York. 1946 blev hans titel Director of Radio Research, 1951 blev han en af BelPs tre forskningsdirektører for højfrekvens og elektronik. Han arbejdede hele sin tid ved selskabets feltlaboratorier i Monmouth County, N.J. og var fra første færd aktiv i radiofoniens udvikling. I begyndelsen af 1920erne byggede han verdens første feltstyrkemåler, og han konstruerede den første kommercielle radiomodtager efter super-heterodynprincippet. 1923 var han udsendt til England for at igangsætte den transatlantiske radiotelefonforbindelse på lange bølger. I kortbølgeteknikken opnåede han væsentlige forbedringer af modtagernes støjtal og banede vejen for Karl Janskys opdagelse af den kosmiske radiostøj og dermed for udviklingen af radioastronomien. Undersøgelser over radiobølgers udbredelsesforhold og antenner kulminerede i konstruktionen af the multiple unit steerable antenna (MUSA). Arbejdet honoreredes med den danske tekniske doktorgrad, erhvervet i Kbh. 20.9.1938 med P. O. Pedersen som opponent.

F.s arbejde med den opvoksende mikrobølgeteknik viste sig nyttigt under 2. verdenskrig i vigtige militære anvendelser, navnlig radarteknikken. Han gav sig særligt af med mikrobølgekomponenter og antenner, og hans arbejder var præget af dyb forståelse af de grundvidenskabelige problemer og evne til at udvikle præcise målemetoder. En af hans mest kendte konstruktioner er den mekanisk bevægelige skanderingsantenne som udmærkede sig ved stor nøjagtighed og robusthed. Mod slutningen af krigen havde F. og hans gruppe ansvaret for den grundlæggende udvikling af den første større mikrobølgekæde til kommercielt brug, mellem New York og Boston, prototypen for det system der nu fordeler fjernsynsprogrammer til sendere overalt i USA, og hans indsats blev væsentlig for udviklingen af satellit- og rumfartskommunikationen. Efter sin afsked fra Bell 1.3.1958 påtog F. sig en række konsulentopgaver. – F. har udtaget 31 patenter. Af hans afhandlinger skal nævnes en banebrydende fra 1944 hvor han indfører begrebet støjtal. Sammen med S. A. Schelkunov udgav han 1952 Antennas. Theory andpractice. F. var en sikker og uimponeret kraft i den store koncern og en stærk inspirator for yngre fagfæller, også i Danmark. Det amerikanske Institute of Radio Engineers tildelte ham 1939 Morris Liebmann Memorial Prize og 1955 Medal of Honor. 1954 modtog han Valdemar Poulsen guldmedaljen fra Akademiet for de tekniske videnskaber af hvilket han også var medlem.

Familie

Forældre: brænderi- og bryggeriejer Mouritz Trap Frederik F. (1855-1904) og Johanne Caroline Emilie Buch (1860-1923). Gift 31.12.1927 i New York med Harriet Inger Lindhard, født 15.4.1910 i Brooklyn, N.Y., d. af vicepræsident i F. L. Smidths N.Y.-afd. Povl Theodor L. (1871-1952) og Rigmor Lytzen (1880-1954).

Udnævnelser

R. 1954.

Ikonografi

Foto.

Bibliografi

H. T. F.: Seventy-five years in an exciting world, San Francisco 1971. – Gunnar Pedersen i Ingeniøren, 1938 afd. E 106; sst. afd. I og S 155. Jørgen Rybner sst. 8.3.1958 afd. A.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig