Heinrich Carlof, 1621 el. 1622- vistnok efter februar 1677, koloniembedsmand. C, hvis navn staves på forskellige måder (fx Caeloff, Carloof, Karloff, Carolof, Carloff og Caerlof), var i det hollandsk-vestindiske kompagnis (WIC) tjeneste hvor han avancerede til fiskal indtil han i slutningen af 1640erne trådte i svensk tjeneste. Han blev derefter leder af de ekspeditioner som den i Sverige boende hollandske finansmand, Louis de Geer, udsendte for sit handelskompagni, det svensk-afrikanske kompagni hvori der var betydelige hollandske kapitalinteresser. I denne periode beherskede svenskerne en række forter og loger, bl.a. Carolusborg, det senere Cape Coast Castle, på Guineakysten. Baggrunden for det svensk-afrikanske kompagnis aktivitet var den 1. engelsk-hollandske krig. Midt i 1650erne brød C. imidlertid med svenskerne og flyttede til Hamburg og derfra til Emden. 1.8.1657 fik han af den danske regering et kaperbrev hvorved han fik i kommission at erobre Carolusborg fra svenskerne, og i begyndelsen af 1658 lykkedes det ham ved hjælp af hollænderne og negrene at erobre fortet ved list. Han efterlod Samuel Smidt som kommandant på Carolusborg og ankom juni 1658 til Glückstadt hvor han meldte sig til den danske feltmarskal Ernst Albrecht von Eberstein. Svenskerne krævede imidlertid C. udleveret, men han flygtede om natten med et rigt lastet svensk skib som han havde erobret ved Carolusborg. Da fæstningen i Guinea blev holdt til C.s hånd gjorde danskerne, bl.a. Eberstein, sig store anstrengelser for at komme i forbindelse med ham. I marts 1659 lykkedes det generalpostmester Poul Klingenberg at få forhandlinger i stand med C, og resultatet blev en overenskomst som blev konfirmeret af den danske konge i maj 1659. Aftalens hovedindhold var at C. skulle have lov til at beholde det erobrede svenske skib mens fortet til gengæld skulle tilhøre kongen. Imidlertid var det dog lykkedes for hollænderne at få Smidt til at overdrage Carolusborg til dem allerede i april 1659. I begyndelsen af 1660erne optrådte C. som vidne i en retssag i Amsterdam imod Glückstadt-kompagniet. 1665 sluttede han kontrakt med det fransk-vestindiske kompagni om at transportere negre til fransk Vestindien. Mens det ikke er påvist at C. har drevet slavehandel i dansk tjeneste førte han derimod i fransk tjeneste i 1669 og 1672 negre til henholdsvis Martinique og Guadeloupe. I samme periode træffes han i fransk tjeneste på slavekysten. Senere træffes C. dog atter i hollandsk tjeneste.
C. der var "den centrale skikkelse i hele det første afsnit af de skandinaviske foretagenders historie på Guldkysten" (Georg Nørregård) er af den amerikanske historiker Elizabeth Donnan rammende blevet betegnet som "a gentleman of fortune". Han er en blandt flere hollandske koloniembedsmænd som gik over til en konkurrerende nation; men han er "the most fascinating character of these renegades" (A. van Dantzig og Barbara Priddy). Netop karakteren af hans virksomhed for fire kolonimagter: Holland, Sverige, Danmark og Frankrig, gør det vanskeligt at klarlægge C.s aktiviteter fuldt ud. Når hertil kommer at de arkivalske spor C. har efterladt, er meget spredte bliver det forståeligt hvorfor der ikke findes nogen samlet fremstilling om C.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.