Henning Hasle

Henning Hasle, 2.11.1900-16.6.1986, minister, advokat. Født i Skødstrup. H. blev student fra Århus katedralskole 1919, cand. jur. 1925, var et års tid dommerfuldmægtig i Skjern, derefter sagførerfuldmægtig i Kbh. og Århus, blev sagfører 1928 og landsretssagfører 1929 med praksis dels i Århus, dels i Kbh., indtil han 1941 flyttede til Kbh., blev højesteretssagfører 1942 og var medhjælper hos statsadvokaten for Kbh. 1942–44. Han førte offentlige sager i højesteret 1945–62 og var juridisk dommer i den faste voldgiftsret 1951–63. H. var i sin gymnasietid stærkt nationalt og sønderjysk interesseret og som ung student medarbejder ved redaktør A. Svenssons "Danskeren" i Haderslev forud for afstemningen i Nordslesvig 1920, men aktiv politiker blev han først efter at J. Christmas Møller 1929 havde sprængt det konservative folkepartis afhængighedsforhold til venstre. Især ud fra sine nationale og forsvarspolitiske synspunkter havde han sluttet sig til de konservative, men ønsket at partiet markerede sig selvstændigere. Da så Århuskredsenes konservative folketingsmand Bent Holstein gik over til venstre tog H. mod kredsenes tilbud om opstilling og valgtes 1932 til folketinget hvor han hurtigt blev en af Christmas Møllers nære medarbejdere og fik en række væsentlige ordførerskaber, bl.a. kriseårenes gældssanerings- og kreditlovgivning. H. var grundigt inde i sit stof og havde en god fremstillingsevne, underbygget af personlig alvor, så der lyttedes til ham som ordfører. I grundlovsforhandlingerne fulgte han Christmas Møller der satte sin formandspost i den konservative rigsdagsgruppe ind på den nye grundlovs vedtagelse. Da den faldt ved folkeafstemningen maj 1939, indstillede Christmas Møller H. til formand for folketingsgruppen. Han lod sig med betænkelighed vælge for et år. Han forudså vanskeligheder med Christmas Møller som menigt medlem i gruppen og ville udjævne de modsætninger der i grundlovssagen havde været i det konservative parti. Resultatet blev at forholdet mellem ham og Christmas Møller kølnedes. H. var lige så hård en kritiker af regeringen Stauning-Munchs forsvarspolitik som Christmas Møller, men af et mindre lidenskabeligt temperament. Han havde så lidt som andre tillid til værdien af Hitlers tilbud om ikkeangrebspagt, men fulgte regeringens accept af den og fik med besvær flertal i folketingsgruppen for sin holdning. Efter den tyske besættelse indtrådte H. 10.4.1940 som en af de tre konservative ministre uden portefølje i regeringen Stauning-Munch. Han billigede ikke regeringens kapitulation uden kamp, men det måtte "være udelukket først at kapitulere og derefter forskertse de fordele for befolkningen, som dette indebar. Vanære og ufornuft ville derved forenes". Med disse ord begrundede han i sine erindringer Skyggen fra syd, 1974, sin holdning til forhandlingspolitikken frem til 29.8.1943. Juli 1940 blev H. leder af den danske handelsdelegation i Moskva med titel af overordentlig gesandt og befuldmægtiget minister og afsluttede i sept. en dansksovjetisk rammeaftale om samhandel der afbrødes da Tyskland 1941 angreb Sovjet. Ved regeringsrekonstruktionen 8.7.1940 udtrådte H. af regeringen. Han accepterede uden indvendinger Erik Scavenius som statsminister nov. 1942, men kom derved i modsætningsforhold til en del af sine vælgere og afslog at lade sig genopstille i Århus 1943. I stedet valgtes han i Svendborg og genvalgtes her 1945, men nedlagde kort efter sit mandat. Baggrunden var, at Information offentliggjorde et brev som H. febr.

1941 havde skrevet til Scavenius og hvori han tilsluttede sig hovedlinjerne i hans politik dengang, men tog afstand fra enkeltheder, især ordvalget i Scavenius' erklæring 8.7.1940. Brevet var 1941 kendt af nogle konservative politikere, men H. ønskede ikke efteråret 1945 at tage debatten op under den stemningsbølge der da herskede, og forlod politik. Af hans erindringer fremgår at han følte sig krænket i sin retskaffenhed ved den måde, hvorpå tidligere ministre, der ved accept af Scavenius' erklæring var medansvarlige for den, efter befrielsen distancerede sig fra Scavenius. – H. indvalgtes 1939 af de konservative i bestyrelsen for Nationaltidende, og da besættelsesmagten 1942 fortrængte bladets direktør Holger Cohn var H. direktør til efter befrielsen. I samme tidsrum sad han i bestyrelsen for Bladkompagniet. Efter sin udtræden af politik fortsatte H. sin sagførerpraksis, var adm. direktør i Kbh.s Kreditforening 1962–70, medlem af realkreditkommissionen af 1966 og gennemførte som formand og direktør i Forenede Kreditforeninger 1971–72 realkreditreformen i praksis. 1964–70 var han formand for Kbh.s grundejeres renholdningsselskab og 1954–64 formand i direktionen for Landsforeningen til kræftens bekæmpelse, 1964–70 dens næstformand. H. har skrevet Løsørekøb I, 1949, og Den afgiftspligtige grundstigning, 1963.