Henriette Steen

Henriette Steen, Henriette Rosalie Steen, 30.5.1841-23.1.1894, lærer, kvindesagsforkæmper. Født i Fredensborg, død i Kbh., begravet på Asminderød kgd. S. voksede op i Fredensborg under frie former. Hun var kusine til Holger og Erna Drachmann (Juel-Hansen) og Viggo Hørup. Holger Drachmann har i En Overkomplet skildret barndomsmiljøet og hende i skikkelsen Harriet. Efter konfirmationen 1857 kom hun ud som privat huslærer, og 1867 tog hun lærerindeeksamen. Efter nogle år på Als hvor hun underviste de danske familiers børn blev hun 1871 ansat i Kbh. ved kommunens skoler. Hun var varmt engageret i arbejderbørnenes forhold og deltog energisk i arbejdet for fattige friskolebørns bespisning og beklædning da denne bevægelse satte ind først i 80'erne. Fra 1872 til sin død var hun Hørups nære veninde og eneste virkeligt fortrolige. Herved blev hun bragt i forbindelse med Morgenbladet og siden Politiken hvor hun skrev om kvindesag og arbejder- og skoleforhold. Det var i indviede kredse kendt at hun havde indflydelse på Politiken, og mange søgte hende i den anledning. Holger Drachmann har i Forskrevet taget hende og Hørup til modeller for parret Jaguaren og redaktør Bendtzen. I kvindesagsarbejdet var hun nært knyttet til Erna Juel-Hansen. Sammen tog de initiativ til at fejre Camilla Collett for hendes kvindesagsroman, Fra de Stummes Lejr, ved en fest på skydebanen 21.2.1878. Og S.s kvistlejlighed var fra omkr. 1880 et af samlingsstederne for en kvindelig diskussionsklub. Dansk kvindesamfunds fremstød i foråret 1883 med kravet om kvindens sociale og økonomiske ligestilling bragte S. ind i foreningen hvor hun tilhørte det radikale mindretal. 1886 var hun medlem af et udvalg angående tjenestepigesagen, og i januar 1887 deltog hun i organiseringen af den store underskriftindsamling til støtte for Fredrik Bajers forslag på rigsdagen om kvinders valgret til borgerrepræsentationen. Under den efterfølgende konflikt i foreningen om dennes formålsparagraf var hun en af de tretten der 27.5. protesterede mod at det netop indføjede ord "ligeberettigelse" blev slettet. Kulturkampen mellem grundtvigianerne og de radikale blev på det tidspunkt voldsomt skærpet med den såkaldte sædelighedsfejde, og S. skrev 11.8.1887 et skarpt angreb i Politiken mod Dansk kvindesamfund og Elisabeth Grundtvig, underskrevet "En af de Tretten". Samme efterår stillede hun sammen med 20 andre et mistillidsvotum til styrelsen, og da det blev nedstemt 14.11. trådte hun ud af foreningen. Hendes hjem var fra det tidspunkt et mødested for en kreds af betydelige kvinder fra den radikale intelligens. Hun var desuden aktivt medlem af Kvindelig fremskridtsforening og den af Kirstine Frederiksen stiftede Diskussionsklub for damer. 1889 var hun blandt initiativtagerne til oprettelsen af Kvindelig valgretsforening. I en kort periode 1890 redigerede hun sammen med A. F. Lamm De samlede kvindeforeningers blad "Hvad vi vil" under Johanne Meyers fravær. – S. var et impulsivt og lidenskabeligt menneske med en let vakt indignation mod politisk og social uretfærdighed. Hun kunne være fornem og afvisende, men også varmt engageret og inspirerende i personligt samvær.