Henry Hellssen

Henry Hellssen, Henry Alexander Hellssen, 8.11.1888-26.7.1957, journalist, forfatter. Født i Åbenrå, død i Kbh., urne Vestre kgd., Århus. Efter nogle års skolegang på Sorø akademi og en lærlingetid i marinen blev H. 1909 journalist ved Jydsk Morgenblad og kort efter ved Aalborg Amtstidende for allerede 1910 at blive knyttet til det nystiftede københavnske morgenblad Riget. Da dette gik ind 1913 kom H. til Berlingske Tidende, og bortset fra et enkelt års fravær under den første verdenskrig forblev han til sin død i Det berlingske hus som en af dets mest fremtrædende medarbejdere. I 1916 startede han B.T. og var dette blads første redaktør 1916–17. Mange år senere var han aktiv ved Billed-Bladets start 1938 og i en halv snes år dets redaktør. Fra 1946 var han journalistisk redaktør ved både Berlingske Tidende og Berlingske Aftenavis og virkede desuden ved Det Berlingske Forlag. Skønt H., der allerede i tiden efter Chr. Gulmanns overtagelse af chefredaktionen havde været dennes nære medarbejder ved Berlingske Tidendes modernisering, således kom til at varetage mange ledende administrative og idégivende journalistiske hverv var det som "verdensreporter" han øvede sin væsentligste indsats. Fra den første verdenskrig, under hvilken H. var krigskorrespondent på så at sige alle europæiske fronter og ind i den anden verdenskrig var han sit blads udsendte medarbejder ved mange af epokens store begivenheder. Han fulgte Finlands frihedskrig i Karelen og Ingermanland, d'Annunzios togt til Fiume og grækernes fremstød i Lilleasien. I trediverne var han i Kina og i Abessinien under Mussolinis erobringskrig, i Palæstina under det arabiske oprør. Fra sine utallige rejser til USA gav han skildringer af amerikansk samfundsliv fra gangstervældet i Chicago til Hollywoods stjerneverden. En karavanerejse gennem Indre Mongoli i 1929 og en halv snes år senere til Kham og Tibet havde næsten karakter af opdagelsesrejser. Tre gange rejste han Jorden rundt. Som reporter havde han utvivlsomt forudsætninger i Herman Bangs deskriptive og sensitive impressionisme, men hans meget bevidste tilslibning af stof og stil tjente rent journalistiske formål med omsorg for den præcise detalje og den effektfulde helhed. Med sine pertentlige manuskripter blev han en af de sidste journalister der afviste både skrivemaskine og fjernskrivere.

Mange af sine korrespondancer samlede H. senere i bøger, navnlig om amerikanske forhold. Han udgav to bind erindringer, Jeg har moret mig dejligt... og Jeg forlovede mig med Livet og skrev en lang række faghistoriske og personalhistoriske studier, fortrinsvis med tilknytning til Berlingske Tidendes historie og til teatret. Han havde drømt om at blive skuespiller og forsøgte det også bl.a. som chorusboy ved et teater i New York under sin eskapade til Amerika 1917–18. Skønt forsøgene på en personlig fremtræden på scenen blev en skuffelse kom han dog på anden måde til at virke for teatret. Han var nær ven af mellemkrigstidens store tyske instruktør Max Reinhardt og arbejdede i 1927 og -28 i dennes direktionsstab i Berlin, dels i New York. På københavnske scener var han ved flere lejligheder instruktør, bl.a. for en opførelse på Dagmarteatret i trediverne af Trold kan tæmmes, i moderne dragter, der vakte stor opsigt. Under besættelsens afspærring gik H. ind i organisationsarbejde, var medlem af radiorådet i 1941–42 og gennem hele besættelsestiden næstformand for Journalistforbundet. I sit mangfoldige virke som journalist og journalistisk organisator, teatermand, personalhistoriker, bogudgiver og passioneret bogsamler forblev H. indtil sine sidste år en sky enspændernatur. Han var religiøst optaget og studerede en tid lang i trediverne ved universitetet i Cairo hvor han gik over til den muhamedanske tro.