Hieronymus Cypræus (historiker)

Hieronymus Cypræus, ca. 1516-8.5.1573, ærkedegn, historiker. Begravet i Slesvig domk. C. (græciseret navneform af Kobbersmit) knyttedes efter sin uddannelse til sin hjemby Slesvig hvor han 1552 var domskolens rektor. 1555 indtrådte han i domkapitlet, s.å. eller 1556 blev han ærkedegn, og som sådan holdt han sørgetalen ved Slesvig- og Hildesheimbispen, hertug Frederiks jordefærd (trykt 1557). I de følgende år kæmpede han ivrigt for kapitlets rettigheder som gentagne gang truedes af hertug Adolf hvis kansler Adam Tratziger gik meget hårdt til værks. 1565 fængsledes således C. sammen med de to andre domherrer hvorefter Tratziger gennemtvang et forlig; men 1569 brød en ny strid mellem hertugen og domkapitlet ud, og C. måtte atter sammen med flere kolleger vandre i fængsel indtil de lydigt bøjede sig. Fængslingen 1565 udsprang af hertugens krav om kapitlets medvirken ved et planlagt pædagogium i Slesvig. Da han på dette punkt havde fået sin vilje blev C. ved pædagogiets åbning 1567 dets rektor med pligt til at forelæse i græsk og hebraisk. Hans skolevirksomhed kender vi intet til; klarere tegner sig den litterære virksomhed der optog ham i hans fritid. Af mindre betydning er hans første historiske arbejde Catalogus Episcoporum Slesvicensis, 44 latinske epigrammer om Slesvigs bispe- og kirkehistorie, 1560, men heri bebudede C. en "fuldstændig Fremstilling af Slesvigsbispernes Levnedsløb", og denne opgaves løsning sysselsatte ham i hans sidste leveår. Hans Cronicon Episcoporum Slesvicensium (Autogr. i Kgl. bibl., gi. kgl. s. 2° 1048; trykt hos Westphalen, III 185-254) blev dog ikke afsluttet idet skildringen kun nåede til ca. 1350. Alligevel fik arbejdet stor betydning, både for hans bror, Paul C.s slesvigske kirkehistorie og for al senere forskning. Det var ganske vist efter tidens skik et kompilatorisk arbejde, med flittig brug af trykte kilder (Saxo, Widukind, Helmold osv.) og nyere historieværker (fx Biondo, Cuspinianus, Krantz) men tillige byggede det på et omfattende brevmateriale, hentet bl.a. fra bispestolens, kapitlets, Johannesklosterets og byens arkiver. C. er den første herhjemme som i større udstrækning anvender diplomatariske kilder, og hans sans for brevstoffets værd fremgår både af hans Diplomatarium coenobii Slesvicensis S. Johannis ab an. 1250-1566 (trykt hos Westphalen III, 359-80) og af en (tabt) samling breve til Slesvig bys historie. Endvidere har hans mange oplysninger der hviler på selvsyn (egnens historiske mindesmærker) stadig en ikke ringe interesse. Fra C.s historiske samlinger blev bl.a. en Adam af Bremen-afskrift stillet til rådighed for Arild Huitfeldt.