Isidor Henius, 25.12.1820-27.1.1901, industridrivende. Født i Thorn, Vestpreussen (nu Torun, Polen), død i Kbh., begravet sst. (Mos. kgd., Møllegade). H. indvandrede til Danmark 1838. Han var da en fattig syttenårig knøs som havde lært brændevinstilvirkning og gærfabrikation på nogle ret beskedne foretagender i Tyskland, men hans sparsomme erfaringer blev hurtigt taget i anvendelse af den danske brænderinæring der på denne tid stod langt tilbage for udlandets. For et honorar af 200 mark banko anlagde han en gær- og eddikefabrikation i Århus; derefter anlagde han for brænderiejer H. Marcussen i Fiolstræde det første private kartoffelbrænderi i Danmark, og i de følgende år forestod han indretningen af en række anlæg rundt om i landet. Efter i nogle år at have arbejdet for flere fabrikker i Ålborg kom han ved et tilfælde i forbindelse med de to ålborgensere L. M. Jacoby og T. Thorbrøgger, sammen med hvilke han 15.1.1846 startede Aalborg privilegerede Sirup- og Spritfabrik. Fabrikken havde mange og store begyndelsesvanskeligheder, men vandt efterhånden en stærk position. H. satte bl.a. ind på at forbedre rensningsanlægget så finspritten i højere grad kunne befries for fuselolie. – H. – der i mellemtiden var blevet eneejer af virksomheden – kunne 1870 overtage konsul L. W. Sass' brænderi i Ålborg. På dette grundlag dannedes 1872 et aktieselskab for hvilket H. blev administrerende direktør. Som underdirektør ansattes den 27-årige cand.pharm. C. A. Olesen, og ved forenet dygtighed og fremsyn førte de to mænd Ålborgfabrikken frem til en ubetinget ledende stilling inden for dansk spritfabrikation. Da aktieselskabet De danske Spritfabrikker startedes 1881 blev H. og Olesen ligestillede direktører, men fra udgangen af 1885 fratrådte H. efter eget ønske idet han dog i de følgende år efter bestyrelsens opfordring virkede som teknisk konsulent. 1891 trak han sig helt ud af selskabets ledelse. H. har således været banebrydende ved overgangen til fabriksmæssig spiritusfremstilling her i landet, men også anden industriel virksomhed interesserede ham. 1873 erhvervede han Aalborg Dampmølle, og da denne 1881 overgik til et aktieselskab blev han bestyrelsens formand. Endvidere var han medstifter af Aalborg Amts Svineslagteri og medlem af bestyrelsen. Nogle år var han medlem af Ålborg byråd og interesserede sig her navnlig for tilvejebringelser af arbejderboliger.

Familie

Forældre: guldtrækker M. H. og Friedrika Cohn. Gift 24.6.1856 i Schulitz med Emilie Wasserzug, født 5.3.1839 i Schulitz, død 2.3.1913 i Stockholm, d. af kornhandler Salomon W. og Rebecca Leyser. – Far til Max H.

Ikonografi

Posthumt mal. af E. Saltoft.

Bibliografi

Børsen 25.12.1900. Gær- og spiritusindustriens hist. i Danm. A/S De danske spritfabriker 1881–1931, 1931 68 92–95 110. Peter Kjærø og Strange Arnfast: Aalborg akvavit gennem 100 år, 1946.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig