J.A. Jensen

J.A. Jensen, Jens Anton Jensen, 1.2.1862-13.2.1927, journalist. Født i Brundt ved Frijsenborg, død i Nykøbing F., urne sst. J. tog præliminæreksamen fra Lars Bjørnbaks højskole, arbejdede derefter en tid ved landbrug og savskæreri og blev exam.jur. og sagførerfuldmægtig i Herning 1884. Hans politiske interesse var tidligt vakt og øgedes i firsernes politiske kampår. For deltagelse i riffelbevægelsen fik han 14 dages fængsel. Han skrev småartikler til Herning Folkeblad og Aarhus Amtstidende og gik 1886 helt over til journalistikken som lokalredaktør i Fakse for Østsjællands Folkeblad. 1887 vendte han tilbage til Jylland som redaktør af Odder Folkeblad og efter at han havde aftjent sin værnepligt tog Vilhelm Lassen der havde bemærket hans journalistiske evner ham med til Ålborg som redaktionssekretær ved den nyoprettede Aalborg Amtstidende. J. skrev en række fortrinlige artikler, bl.a. om byens højredominerede byråd, senere udgivet som Kommunale Portrætter. Højre svarede med annonceboykot der fulgtes af "kanonkrigen". De boykottende købmænd anbragtes successive i en kanonmunding indtil kongens foged nedlagde forbud mod serien og Amtstidende måtte meddele at nu var kanonen gået af. 1891 flyttede J. til Politiken som fast medarbejder. 1894 blev han ansvarhavende redaktør af København og førte med megen polemisk kraft og hensynsløshed en konstant kampagne mod de sidste højreministerier. To gange idømtes han fængselsstraffe på tre måneder hver, og svækket efter fængselsopholdene frasagde han sig redaktørposten, men fortsatte som Københavns politiske medarbejder indtil bladets ejer H. Witzansky 1902 forlangte at bladet skulle støtte P. A. Alberti. J. vendte så tilbage til Politiken. I disse år bistod han desuden N. P. Bransager ved udarbejdelsen af Den danske Regering og Rigsdag. 1903 overtog han redaktionen af Nykøbing Dagblad og dets fire aflæggere på Lolland. Han gik med de radikale ved venstrereformpartiets sprængning 1905, deltog i mødet i Kbh. der forberedte det stiftende landsmøde og programmet for det radikale venstre og fik på generalforsamlingen i Nykøbing Dagblad 30.5.1905 med støtte af pastor S. Keiser-Nielsen og andre af egnens ansete mænd flertal for at føre bladet over til de radikale. Som redaktør af Nykøbing Dagblad virkede J. til 1914 da direktør H. Heilbuth overtog administrationen af bladet der var i økonomiske vanskeligheder. J. var derefter fælleskorfespondent til den radikale provinspresse og blev 1921 politisk medarbejder ved Lolland-Falsters Venstreblad der dannedes ved sammenslutning af Nykøbing Dagblad og dets aflæggere i et nyt lokalt aktieselskab. Han var desuden en tid formand for den lokale radikale organisation og amtsorganisationen og medstifter af og i nogle år formand for Lolland-Falsters journalistforening. Men først og fremmest var J. politisk skribent. Hans sprog var rent og klart dansk. Hans artikler kortfattede og koncise og gik som oftest alle partiets blade rundt. Fra cykelture rundt i landet i cyklens første dage skrev han sine Høstbreve til Politiken og var i Nykøbingtiden en hyppig kronikør i bladet med Breve fra Landet der samlede landbrug og politik i en ofte charmerende enhed. I årenes løb tilegnede han sig en omfattende historisk viden der tit udnyttedes af hans pressekolleger der kaldte ham leksikonet.