J.H.G. Irminger, Johan Heinrich Georg Irminger, 2.3.1798-30.1.1854, officer. Født i Wilster, død i Sachsenberg ved Schwerin, begravet i Kbh. (Garn.). I. blev landkadet 1810, 1813 pagekadet med reserveret sekondløjtnants anciennitet, 1815 vicekorporal i kadetkorpset, sekondløjtnant à la suite, "underofficer" i korpset og efter endelig bestået officerseksamen virkelig sekondløjtnant i infanteriet (anc. fra 1813); men først n.å. afgik han fra korpset. 1824 blev han premierløjtnant, 1832 kar., n.å. stabskaptajn, 1842 kaptajn I. Han var velbegavet, meget interesseret i sin tjeneste, elskværdig og veltalende, og som pagekadet en lang periode var han kommet i yndest ved hoffet og blev allerede som premierløjtnant i usædvanlig grad udmærket med ordenstegn; men også regimentet fremhævede ham som "en Officer af Mod, Talenter og Conduite". 1833 udgav I. anonymt et skrift mod A. F. Tscherning, hvori han vendte sig imod tanken om almindelig værnepligt. 1840-marts 1848 var han adjudant hos kongen, var et indflydelsesrigt medlem af den store hærkommission 1840–42 og blev 1846, ved et stort springavancement, major. – De forviklede og for så mange skæbnesvangre nationale og politiske forhold ved krigens udbrud 1848 medførte for I. hårde indre kampe der efterhånden nedbrød hans helbred:-han var født holstener, en del af hans slægtninge, hans nærmeste kammerater og venner stod på "den anden side". Foreløbig blev han ansat i generalstaben som designeret til stabschef hos general C. Høegh-Guldberg, altså ikke i den udrykkende hær, men fik kort efter det vanskelige hverv at uddanne en bataljon slesvigere, blev s.å. kar., n.å. virkelig oberstløjtnant (i infanteriet). Ved begyndelsen af felttoget 1849 havde han bataljon i O. Ryes korps; men det viste sig at han efter de mange års kontor- og hoftjeneste ikke besad evner til at løse de ham overdragne selvstændige hverv, var vidtløftig, usikker og ubeslutsom, samtidig med at han øvede indflydelse på Ryes ledelse. Efter at Rye havde skilt sig af med ham deltog han i forsvaret af Fredericia. 1850 blev I. kar. og virkelig oberst og brigadekommandør, og 21.7. ledede han med tarveligt resultat en større rekognoscering syd for Flensborg. I slaget ved Isted kæmpede hans afdelinger godt, først på højre fløj, dernæst under overgeneralen ved Isted skov m.m. I sept. fik han kommandoen over den brigade der skulle dække hærens vidtstrakte højre fløj – en opgave der ganske knugede ham til jorden, navnlig da fjenden angreb Frederiksstad og omegn, og kun overkommandoens bestemte befaling, at korpset skulle hævde sine stillinger, samt de underordnede chefers, navnlig H. Helgesens, seje modstand forhindrede at Frederiksstad blev opgivet. – Straks efter krigen brød I. fuldstændig sammen; nov. 1851 førtes han til sindssygeanstalten Sachsenberg hvor han døde, og mod slutningen af 1853 afskedigedes han. – Kammerjunker 1836. Kammerherre 1848.

Familie

Forældre: kaptajn og toldforvalter i Glückstadt, senere oberstløjtnant Otto Friderich I. (1749–1828) og Maria Amalie Mechlenburg (1763–1847). Gift 22.11.1837 i Glückstadt med Agnete Maria Kaalund, født 13.9.1815 i Kbh. (Garn.), død 5.3.1896 på Frbg., d. af oberst Jacob Carl K. (1758–1831, gift 1. gang 1785 med Helene Jacobine Langebeck, 1766–93) og Dorothea Amalia Stricker (1780–1856). – Far til Johan I. og Valdemar I. Bror til Carl L. C. I.

Udnævnelser

R. 1828. DM. 1829. K. 1850.

Ikonografi

I. malet som ung (Fr.borg). Mal. af N. P. Holbech, 1841. Afbildet på litografi af hærens højestkommanderende 1850 efter tegn. af S. Schack. Litografi 1852, samme type i litografi 1853 og træsnit 1870.

Bibliografi

Den dansk-tyske krig 1848–50, udg. Generalstaben, 1867–87. E. Bodenhoff: Kongesorger, 1913 71. Just Rahbek: Dansk militærpolitik 1839–48, 1973.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig