J.O. Bro-Jørgensen

J.O. Bro-Jørgensen, Jens Olav Bro-Jørgensen, 29.12.1902-8.6.1988, historiker, arkivar. Født i Vesterbølle, Viborg amt. B.J. blev student 1921 fra Roskilde. Efter at have opholdt sig på Askov højskole vinteren 1921–22 og aftjent sin værnepligt ved livgarden 1923–24 tog han magisterkonferens i historie 1929 med speciale i 1700-tallet. 1934 blev han ansat i Rigsarkivet (arkivar II 1936, arkivar I 1949) og gjorde indtil sin afgang pr. 1.1.1970 fortrinsvis tjeneste på 1. afd. Trods flere muligheder for avancement til chefstillinger foretrak B.J. at fortsætte som menig arkivar og bevare det nære forhold til såvel arkivalier som publikum. Ved siden af afdøde professor Albert Olsen er B.J. utvivlsomt den mand der har inspireret flest kuld af unge historikere til at beskæftige sig med de mange aspekter i 1700-tallets økonomiske historie. Gennem en beredvillig og kyndig vejledning har han for mange forskere lettet adgangen til de langtfra altid overskuelige arkivaliemasser. Hans første store opgave i arkivet blev ordningen og registreringen af 1600-tallets store matrikelarbejder. Inden registraturen var helt slidt op, lykkedes det Rigsarkivet at udsende den som specialregistratur Matriklerne 1664 og 1688, 1968 (2. udg. 1976). Hans følgende store ordningsarbejder er ligesom hans forskning koncentreret om 1700-tallet. Særligt bør hans ordning af handelskompagniernes arkiver og kommercekollegiet frem til 1797 fremhæves. På grundlag af arbejdet med handelskompagnierne skrev han i Danmarks gamle Tropekolonier, 1952–53 Dansk Vestindien indtil 1755 (2. udg. I, 1966) der netop skildrer kompagnitiden frem til statens overtagelse. Sammen med overarkivar Aage Rasch udarbejdede han den vejledende arkivregistratur Asiatiske, vestindiske og guineiske handelskompagnier, 1969 (Vejled. Arkivreg. XIV). Han fik også lejlighed til at foretage en studierejse i Ghana. Registraturen over kommercekollegiet er endnu ikke trykt, men de betydningsfulde administrationshistoriske oversigter for perioden 1735–97 foreligger i 1. afd.s interne skriftserie Primula, nr. 2, 3 og 16, 1969–70. B.J.s øvrige videnskabelige arbejde ligger især inden for 1700-årene, 1935 udgav han for Wesmanns skandinaviske forsikringsfond en fremstilling af Forsikringsvæsenets Historie i Danmark indtil det 19. Aarhundrede, en grundlæggende fremstilling af det hidtil ubehandlede emne, og 1943 skrev han som 2. bind af den af Axel Nielsen redigerede Industriens Historie i Danmark om perioden 1730–1820. Et andet bestillingsarbejde er Svendborg Købstads Historie I, udgivet af Svendborg by 1959–60 der i højere grad end flertallet af by-historier beskæftiger sig med den økonomiske udvikling frem til bykommunalloven 1837. Umiddelbart efter afskeden fra arkivet udkom den meget levende biografi Heinrich Carl Schimmelmann. En studie i skatmesterens fortid, 1970. 1932–36 var han sekretær i Dansk historisk fællesforening og redaktør af tidsskriftet Fortid og Nutid. Ved siden af det betydelige forfatterskab har B.J. også været en flittig udgiver. Sammen med Thorkil Thaulow besørgede han 1936 udgivelsen af Udvalgte Breve, Betænkninger og Optegnelser af J. O. Schack-Rathlous Arkiv 1760–1800. 1940 blev han indvalgt i Kildeskriftselskabet og afsluttede i 1956 den af arkivar E. Marquard påbegyndte udgave af den udvalgte Prins Christian (V)s Breve. Han blev 1953 medlem af Det kgl. danske selskab for fædrelandets historie og har for dette udgivet Ove Høegh-Guldbergs og arveprins Frederiks brevveksling med Peter Christian Schumacher 1778–1807, 1972. Denne brevsamling på mere end 200 breve af betydelig politisk og kulturhistorisk interesse er et foreløbigt smukt punktum på en lang forskerkarriere. – B.-J.s beskedenhed er som hans hjælpsomhed legendarisk. Han fik ved sin afgang i stedet for et egentligt festskrift tilegnet et dobbelthæfte af tidsskriftet Arkiv.