Jacob Severin, 27.10.1691-23.3.1753, købmand, godsejer. Om Jacob Severins barndom vides intet, ej heller om hans skolegang. 1706 blev han formentlig privat dimitteret fra Sæby til universitetet hvor det var hans agt at studere teologi. Skønt han ikke gennemførte studiet, bevarede han dog så mange af sine erhvervede fagkundskaber, at han senere kunne "examinere" de missionærer der blev udsendt til Grønland, de herrnhutiske lægmænd især. Hvorledes han skiftede over til handelsvirksomhed, og med hvilke bevæggrunde, vides ikke; men 22 år gammel giftede han sig en blomstrende forretning til, og den florerede yderligere under hans hånd. 1728 fragtede han to skibe til hvalfangst under Svalbard. Fra 1729 havde han selvtredje oktroj på Finmarkshandelen. Han var nu så agtet i København, at han som storkøbmand fik sæde i og senere blev formand for "De 32 Mænds Raad".

Mens major Claus Enevold Pors var guvernør i Grønland 1728–31, havde Jacob Severin varetaget hans økonomiske interesser i Danmark. Det er muligvis i dette forhold man skal finde baggrunden for, at Jacob Severin blev inddraget i drøftelserne om den grønlandske handels og missions fortsættelse efter den delvise opgivelse af den statslige handel og besejling af den enlige koloni dersteds. I denne "kommission" (1731–32) kom Jacob Severin til at stå alene med sine forslag, og forhandlinger var resultatløse. Regeringen gav nye retningslinjer, hvorpå to af de københavnske storkøbmænd sagde fra. Samtidig synes den tidligere teologistuderende i Jacob Severin at være vågnet, for han indgav pludselig et forslag der navnlig beskæftigede sig med missionens fortsættelse og udbygning i høj grad på linje med Hans Egedes planer, hvorved også handelen skulle underbygges. Jacob Severin kan også have tænkt på, at det var opportunt i den foreliggende situation under Christian VI at understrege det religiøse formål.

For egen regning havde Jacob Severin sendt et skib til Grønland med Matthias Fersleff om bord for at rekognoscere og se, hvad udbytte en enkelt handelsfærd kunne give. På grundlag heraf erklærede Jacob Severin sig 1733 rede til at overtage handelen på og besejlingen af Grønland. 15.3.1734 forelå den endelige oktroj som Jacob Severin underskrev fjorten dage efter. Dermed indledtes de 15 år hvor Jacob Severin som "Grønlands Patron" drev handelen og besejlingen på Grønland i tæt samarbejde med Poul og Niels Egede og sine svogre Lars og Carl Dalager.

Konkurrencen med nederlænderne var hård og førte til sammenstød. Efter at en kongelig dansk fregat havde fejet farvandene rene to år i træk, blev nogle af Jacob Severins skibe udstyret som defensionsskibe. Med et af disse udfoldede "søslaget ved Makelijk Oud" (Jakobshavn) sig. Derefter blev forholdene mere tålelige, men konkurrencen var stadig hård. Jacob Severins ledelse af Grønland resulterede i anlægget af kolonierne Christianshåb 1734, Jakobshavn 1741 og et slags udsted ved Claushavn, samt Frederikshåb 1742. Trods disse udvidelser og den finansielle statsstøtte kunne Jacob Severin ikke i længden fortsætte. Han led efterhånden for store tab dels ved skibsforlis, dels ved dårlige afsætningsmuligheder for de grønlandske produkter. Det lykkedes heller ikke at få noget udbytte af den hvalfangst fra land man påbegyndte. 1749 meddelte Jacob Severin, at han måtte give op, når oktrojen udløb året efter.

1736 havde han købt Dronninglund og Dronninggård godser. Ved Bløden i Hals anlagde han en havn, et skibsbyggeri og et trankogeri. Han kaldte stedet "Grønlands Lykke", og her var centralhavn for den grønlandske besejling i hans tid. Hverken på Finmarkshandelen eller Grønlandshandelen fik Jacob Severin de store fortjenester, snarere tværtimod. Han købte sine vendsysselske godser ved udstedelse af panteobligationer, og hans økonomi i det hele taget blev holdt oppe ved stadige veksler.

Jacob Severin synes at have været en frodig natur, driftig og dristig i sine handelstransaktioner og samtidig besjælet af "ikke så lidt idealisme". Som godsejer var han efter sigende human over for sine fæstere, vellidt af dem der var ansat i hans tjeneste både på godserne, i handelsforetagenderne og på skibene. Adskillige af de gode folk der bosatte sig i Grønland i hans tid kom fra Jacob Severins virksomheder.

Familie

Jacob Severin blev født i Sæby, død på Dronninglund, begravet samme sted. Forældre: byfoged Søren Nielsen (ca. 1660–1730) og Birgitte Ottesdatter (1657–1737). Gift 1. gang 22.12.1713 i København (Frue) med Maren Nielsdatter, født ca. 1650, død 4.8.1734 i København (Frue) (gift 1. gang med købmand Segud Langwagen). Gift 2. gang ca. 1735 med Birgitte (Birte) Sophie Nyegaard, født 23.2.1704 i Resen, død 17.4.1739 på Dronninglund, datter af sognepræst Peder Nielsen Nyegaard (1666–1719, gift 1. gang med N. N.) og Gjertrud Lisbeth Jersin (1680–1716). Gift 3. gang 1742 (bevilling af 27.4.) med Maren Dalager, født 24.12.1719 i Rødby, død 7.3.1753 på Dronninglund, datter af toldbetjent og visitør på Dragsminde ved Rødby, senere strandrider i Gåbense Jens Laursen (Dalager) (ca. 1670–1742) og Anna Goe (1688–1769).

Ikonografi

Maleri, har været tilskrevet C.G. Pilo, efter dette kopi (ministeriet for Grønland).

Mindesten 1921 (Sæby).

Bibliografi

Vendsyssel folk og land, red. Anton Jakobsen V, 1913 85f. Danske herregårde ved 1920, red. L. Bobé tn.fl. III, 1923 302f. L. Bobé: Den grønlandske handels og kolonisations historie, 1936 = Medd. om Grønland LV,2. Bendix Thostrup i Det grønlandske selskabs årsskrift 1942 76–79. Finn Gad: Grønlands hisorie II, 1969.

Papirer i Landsarkivet, Viborg (delvis kopieret til Rigsarkivet) og i Rigsarkivet.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig