Jakob Olufsen Lunge

Jakob Olufsen Lunge, d. 16.6.1384 men var død 29.6.1387, lensmand, rigsråd. Jakob Olufsen Lunge havde gennem slægt tilknytning til Roskilde; af biskoppen her havde han Bjernede og Fodbygård i forlening, af Claraklostret forskellige bøndergårde. Tidligt udvidedes imidlertid hans virkefelt. Sammen med broderen ridder Oluf Olufsen Lunge (-1346-84-) hævede han slægten fra bypatriciat og lavadel op blandt rigets mest godsrige højadel.

Allerede 1343 fremtræder Jakob Olufsen Lunge i rigspolitikken som forlover for Helsingborgfreden, og fra da af forekommer hans navn gennem mere end 40 år i talrige statsakter og private dokumenter. 1349-50 deltog han i hærtoget til Brandenburg, og han fører herefter riddertitel. Hans forhold til Valdemar Atterdag var dog lige så ustadigt som de fleste andre stormænds; under det jyske oprør 1357 mistænkte kongen ham endog for forbindelse med oprørerne og lod ham i sin forbitrelse herover fængsle, beslaglagde hans gods og fratog ham hans len; en udsoning må dog hurtigt være kommet i stand.

I Valdemars sidste år var Jakob Olufsen Lunge en kort tid høvedsmand på Als. Efter kongens død tog han fremtrædende del i de forhandlinger der førte til Olufs valg; måske som løn herfor havde han i de følgende år betydelige forleninger, således 1376 Kalundborg slot; n.å. indløste dronning Margrete Holbæk slot som han havde i pant, men beholdt som almindeligt len. 1377 havde han desuden Trudsholm i Jylland.

Nok så meget optoges han utvivlsomt af sine private godsbesiddelser der var meget omfattende; af skiftebrevet mellem hans børn ses det at han ved sin død ejede Hojstrup på Stevns, Ryegård ved Bramsnæsvig, andre hovedgårde i Skovsø ved Slagelse og Valby på Stevns samt en mængde bøndergods på Sjælland.