Johannes Gotfred Bradt

Johannes Gotfred Bradt, 9.12.1741-25.10.1770, arkitekt, kobberstikker. Født i Kbh. (Petri), død i Paris, begravet sst. B. besøgte kunstakademiet fra 1756, blev n.å. elev af D. G. Anthon og vandt både 1761 og 1763 den mindre guldmedalje og 1764 den store i arkitekturen. Samtidig havde han lært sig raderkunsten og 1764 udført sine medaljeopgaver i radering. Fra 1766 og følgende år skriver sig seks store raderinger, en forestillende dekorationer i anledning af Frederik Vs død fem forestillende forskellige festdekorationer projekteret i anledning af Caroline Mathildes indtog, alle af Johs. Wiedewelt. Hans to smukkeste blade skriver sig dog fra 1768 og forestiller Frederik Vs katafalk 26.2.1766 og Christiansborg slots riddersal under Christian VII og Caroline Mathildes formæling 8.11. s.å. De findes begge i N.-H. Mardins 1769 udkomne værk Plans, coupes et elevations de l'église royale de Frédéric V etc. B.s mest kendte værk er dog Monumenta Fredensburgica, d: en samling raderinger efter Johs. Wiedewelts billedhuggerarbejder i Fredensborg slotshave. De er udført i en kraftig raderteknik, enkelte med anvendelse af en effektfuld, dramatisk clair-obscur. B. arbejdede i fire år på raderingerne. De enkelte blade bærer årstal fra 1765–67. 1768 søgte B. akademiets rejsestipendium, men fik det først n.å. I efteråret 1769 rejste han til Paris hvor han havde anbefaling til J. G. Wille, af Wiedewelt blev introduceret hos Lebas og Taraval og blev elev af Blondel. N.å. lod A. G. Moltke de af J. M. Preisler udførte to kobberplader af Frederik Vs rytterstatue sende til Paris og overdrog B. at udføre trykningen heraf. Denne kommission synes ikke at have været B. særlig velkommen da den vel forhindrede ham i andet arbejde. I efteråret 1770 blev han syg, og da han havde vanskeligt ved at klare sig økonomisk tog han sig, antagelig i et anfald af sindsforvirring, af dage på en uhyggelig måde. Billedhuggeren Hartman Beeken der samtidig opholdt sig i Paris som akademiets stipendiat og var B.s gode ven, måtte bistå ved ordningen af affærerne efter hans død. Han kvitterer således 8.12. for 1195 eksemplarer af stikket af rytterstatuen. Blandt B.s få hjemsendte efterladenskaber var en vistnok ufuldført kobberplade af "Græv Moltkes Begravelses Capelle". B. synes at have været en begavet og lovende kunstner. Hans raderinger er af en vis - måske lidt grov – friskhed, men med en bred malerisk virkning.