Johannes Marer

Johannes Marer, Johannes Jens Carl Marer, 3.4.1861-2.9.1922, skuespiller, oversætter, skriftekspert. Født i Kbh. (Helligg.), død i Langå, begravet sst. M. voksede op i et teaterinteresseret hjem og påvirkedes af morbroderen, den komiske skuespiller Frederik Madsen. Inden han 7.10.1883 debuterede på Casino som Ernst i Petersens Jomfrukloster, var han 1879 blevet student fra Borgerdydskolen og havde 1880 taget filosofikum. 1884-87 virkede han ved Folketeatret og 1891-98 ved Dagmarteatret hvor han ofte skabte karakteristiske billeder ud af små roller i historiske skuespil. I sin ungdom tilhørte han kredsen omkring Peter Nansen og Herman Bang. Ved åbningsforestillingen på Århus teater 15.9.1900 spillede M. Erasmus Montanus, og ved dette teater virkede han, også som instruktør, i to sæsoner, men efterhånden optog litterære sysler ham helt. Bogen Verdens syv Underværker. 1889, som udkom under pseudonymet Poul Fasting, var et vidnesbyrd om hans journalistik i Nationaltidende, og ca. halvtreds romaner og skuespil var resultatet af et flittigt oversætterarbejde, deriblandt Molières Den indbildt Syge. En særstilling fik M. som skriftekspert. Han var den første herhjemme der metodisk beskæftigede sig med grafologi; han oversatte J. Crépieux-Jamin: Grafologien, 1890 og udgav 1899 Grafologi og Hypnotisme, men navnlig optog den videnskabelige skriftekspertise ham, og ved sin eksakte metode blev han på dette område en autoritet som ofte under retssager rådspurgtes af politi og domstole. Ca. 50 år gammel trak han sig ikke uden bitterhed tilbage fra københavnerlivet og bosatte sig i Langå.