Johannes Vedel

Johannes Vedel, 18.8.1841-19.5.1923, smed, forfatter. Født i Hyllested, Vester Flakkebjerg hrd, død i Høve, begravet sst. (Frimenighedens kgd.). V. kom efter sin konfirmation i lære i sin fars smedje. Han havde vist særlig godt nemme i skolen, havde tidligt vist stor lyst til læsning, allerede i nitiårsalderen læste han Saxo, Snorre og B. S. Ingemann, som trettenårig Adam Oehlenschläger efter at han under et besøg i Kbh. sammen med sin lærer havde set Axel og Valborg på Det kgl. teater. Både byens præst og lærer, af hvilke han især stod i gæld til den sidste, tilrådede da også at han blev sat til bogen, men faderen fastholdt at han skulle lære håndværket. Som marinesoldat i Kbh. 1863-64 søgte han på sine frisøndage til Vartov for at høre Grundtvig, en kort tid opholdt han sig på Christen Kolds højskole i Dalum, jævnlig var han gæst hos Ernst Trier i Vallekilde og hos Ludvig Schrøder i Askov, og Holger Begtrup på Fr.borg højskole hørte senere til hans nære venner. En tid tænkte V. på at blive missionær men måtte opgive tanken herom. Han overtog 1869 en smedje i Høve (ved Dalmose) og kunne s.å. gifte sig efter en lang forlovelsestid (som skyldtes svigerfaderens modvilje mod forbindelsen). I nogle år havde "Smeden fra Høve" en lille håndværkerskole hvor eleverne var beskæftiget også med fysisk arbejde. Skolen fik dog ikke stor tilslutning. 1848 søgte V. uden held stillingen som forstander for Flakkebjerg opdragelsesanstalt. V. deltog ivrigt i 80ernes politiske bevægelse, var formand for grundlovsværneforeningen i Skælskørkredsen og medindbyder og taler ved det store protestmøde i Lejre 1883. Han var medvirkende ved dannelsen af Høve valgmenighed, senere frimenighed, men var altid i denne frie kreds noget af en ikke altid frugtbar uro. I mange år syslede han med Grundtvigs salmedigtning. Resultatet af sine studier samlede han i Efterhøst af Grundtvigs Salmesang, 1915. Han skrev ofte i Højskolebladet og Sorø Amtstidende, desuden skrev han sine erindringer Fra mine Minders Verden I-II, 1910-11.