Julius Tholle, Carl Julius Gundersen Tholle, 21.7.1831-7.11.1871, arkitekt. Født i Kbh. (Helligg.), død i Viborg, begravet sst. T. fik allerede 1841 adgang til akademiets elementarskole. Den til afgangseksamen svarende store sølvmedalje vandt han okt. kvartal 1855. Navnlig G. F. Hetsch øvede i disse år indflydelse på undervisningen. T.s studietid havde været afbrudt af meget praktisk arbejde; han havde efter Hetschs råd gjort svendestykke som murer og desuden arbejdet som konduktør for L. A. Winstrup. I årene efter den store sølvmedalje var han konduktør for N. S. Nebelong og begyndte tillige at drive selvstændig virksomhed. 1863 vandt han den lille guldmedalje. S.å. ansattes han af Nebelong som konduktør ved Viborg domkirke og flyttedes derover fra Kbh. Formelt havde T. kun overledelsen ved domkirkens genopførelse den korte tid mellem Nebelongs død (9.10.1871 i og hans egen, men hans virkelige indsats var stor. Desuden fik han megen betydning for Viborg både ved sin private praksis og som rådgiver. T. var i besiddelse af en fin og skolet, men noget spinkel smag, som almindeligt hos den senklassicistiske retning inden for dansk arkitektur Sikrest var han når han benyttede det tilvante klassicistiske formsprog. Karakteristiske eksempler derpå er: forlystelsesstedet Salonen ved Nørresø uden for anlægget Borrevold 1867, hedeselskabets bygning på Hjultorvet 1868 (oprindelig kreditforeningsbygning), Nytorv 1, Store Skt. Pedevsstræde 4, alle i Viborg, endvidere den lille herregård Charlottenlund på Langeland 1868. Når T. anvendte historiske motiver, som han ligesom fx Winstrup ofte sammensatte fra forskellige tider eller forbandt med de særligt klassicistiske, kunne han forfalde til en skematisk behandling. Dette er således tilfældet med råd- og tinghuset i Viborg (opført af V. Th. Walther 1872–74 i italiensk renæssancestil), om end det dertil knyttede arresthus ikke er uden en vis skønhed. Fra hans praksis kan for øvrigt nævnes: sparekassens ældre bygning, Skt. Mathiasgade 47, Viborg (1868, med tilbygning af H. C. Amberg 1889), eksercerhus og depotbygning ved Rødevej sst. 1871, hovedbygningen på Nedergård, Langeland 1867, det romanske tårn ved Harre kirke 1869, præstegård i Farsø 1870. Til støtte for hans enke og efter dennes og børns død til udsmykning af domkirken oprettede venner et mindelegat under hans navn.

Familie

Forældre: skomagermester Heinrich T. (1802–87) og Ane Marie Gundersen (1801–68). Gift 19.6.1866 i Borbjerg med Mathilde Frederikke Olsen, født 19.3.1834 i Helsingør, død 6.10.1916 på Frbg., d. af overlærer, senere rektor F. C. O. (1802–74) og Marthe H. A. Schutte (1803–53).

Ikonografi

Træsnit 1876 efter fotografi. Foto.

Bibliografi

Vendsyssel årbog, 1978 123–30 (breve). – Jyllandsposten 12.10. i 871 og 8.11. s.å. Viborg stiftstid. 18.7.1931. P. Severinsen: Viborg domkirke, 1932 = Skivebogen, 1932 og Fra Viborg amt s.å. 505–09. Viborg købstads hist., red. Sv. Aakjær I, 1940 261; II, s.å. 478. Heinr. Blanck i Nordelbingen XLVI, Heide in Holstein 1977 11–35.-Paoireri Kgl. bibl.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig