K.G. Wingstrand

K.G. Wingstrand, Karl Georg Wingstrand, 2.3.1919-2.11.1992, zoolog. Født i Högetomt, Stenum sg., Skaraborgs län, Sverige. Under opvæksten i landlige omgivelser vaktes W.s interesse for naturen, specielt fugle. Han blev student 1939 i Skara, studerede ved Lunds univ. og blev fil.kand. 1944, fil.mag. 1946, fil.lic. 1950 og fil.dr. 1953 på en afhandling om hypofysen hos fugle, The structure and development of the avian pituitary, 1951; både indhold og forsvar opnåede den højeste karakter nogen sinde ved Lunds univ. Her underviste han 1941-54, senest med titel af docent. Fra 1953 forelæste han tillige ved Kbh.s univ. og blev små to år efter konstitueret som professor i sml. anatomi og morfologi og udnævnt 1956. Han var professor til 1987.

I foreningslivet har der ofte været gjort brug af W.s usædvanlig store faglige indsigt. Han var medlem af bestyreisen for Dansk ornithologisk forening 1960–66 og Biologisk selskab 1960–68 (formand 1966– 68). 1965 indvalgtes han i bestyrelsen for Kbh.s Zoo og blev s.å. formand kort efter Bøje Benzons afgang og i en brydningstid for haven; 1971 gik han af som formand men fortsatte endnu fem år i bestyrelsen. 1959 var han medstifter af komiteen for komparativ neuroanatomi under World Federation of Neurology, s.å. blev han medlem af Videnskabernes selskab, n.å. af Kungl. fysiografiska sällskapet i Lund og 1980 af Kungl. vetenskapsakademien i Sth. Allerede fra 1938 og gennem 40erne skrev W. ca. 15 arbejder om svenske fugles biologi og faunistik samt bidrag til et samleværk om fugle og et om Laplands fauna. Hans anatomistudier der indledtes med disputatsen inddrager, ud over det rent deskriptive, fysiologiske betragtninger over organernes funktion. Foruden hos fugle har han studeret hypofysen hos æglæggende pattedyr og lungefisk og skrevet om generelle aspekter til en monografi om hypofyser. Hans dissektions- og rekonstruktionsteknik kom på en hård prøve under studierne af det i udviklingshistorien så spændende og berømte urbløddyr fra Galatheaekspeditionen og udmøntedes i monografien The anatomy of Neopilina galatheae, 1959 (s.m. H. Lemche), efterfulgt af bidrag til Traité de Zoologie og en oversigt over anatomien hos senere fundne arter af Neopilina (1984). Andre anatomiske afhandlinger handler om dueøjets "kam" (s.m. O. Munk) og de indre organer hos australsk lungefisk (s.m. S. Rafn). To monografier fra 1972 og 1978 beskriver sædcellers ultrastruktur og udvikling, dels hos karpelusen Argulus og en pentastomid (lungeparasit hos firben) (hvorved han påviste at sidstnævnte nu må henføres til krebsdyrene), dels hos 71 arter af dafnier og andre bladfødder. Endelig har W. i forbindelse med den hårdt tiltrængte modernisering af faget skrevet højt estimerede lærebøger om hvirveldyrzoologi og menneskelegemet for biologistuderende og en biologi for biokemikere, med tilhørende undervisningstavler.