K. Skovgaard

K. Skovgaard, Kristen Kristensen Skovgaard, 13.12.1894-17.8.1968, landøkonom. Født i Kellerup ved Ringe, død i Birkerød, begravet sst. (Søholm kgd.). S. var ikke ret gammel da familien flyttede fra Midtfyn til Nordsjælland. Forældrene ville gerne give deres velbegavede dreng en boglig uddannelse og satte ham derfor i gymnasiet. 1913 tog han studentereksamen fra Frederiksborg statsskole. En praktisk skoling i landbrug fik han dernæst på en række større gårde. Indkaldt til sikringsstyrken under første verdenskrig blev han sekondløjtnant af feltartilleriet. 1919 blev han landbrugskandidat fra landbohøjskolen, blev assistent ved Lyngby forsøgsstation, men fik ved landbohøjskolens årsfest 1920, som den første, det netop indstiftede store rejsestipendium. Rejsemålet blev naturligt nok USA: Iowa State College i Arnes, Iowa og Cornell University, New York, hvor man netop da kraftigt docerede "Taylorismen", teorien om at effektivisere og rationalisere landbrugsvirksomhed efter den moderne industris mønster. Markedsøkonomiske overvejelser på rent privatkapitalistisk grundlag blev for S. den helt entydige løsning for landbruget som for erhvervslivet som helhed. Livet igennem afviste han politiske indgreb i denne mekanisme bortset fra de tilfælde hvor landbrugseksporten blev ramt af udlandets spærreforanstaltninger. Disse grundsætninger docerede han vedholdende i den periode (1922–37) han var sekretær for De sjællandske landboforeninger og redaktør af Sjællands Stifts Landbrugstidende. Det var nok de skiftende formænd for samvirksomheden der holdt talen i disse år, men S. var forfatteren. 1938–42 var han kontorchef ved Statens planteavlskontor og samtidig redaktør af Tidsskrift for Planteavl. Solide kundskaber i landøkonomisk teori, politisk praksis og landbrugsfaglig konsulentvirksomhed var nogle af hans forudsætninger for at løfte arven efter O. H. Larsen som professor i landbrugsøkonomi 1942. De skiftende årgange af studerende ved landbohøjskolen fandt i S. en kundskabsrig, men også fordringsfuld lærer. Enkeltmandspædagogik på begynderniveau var ikke netop sagen for en køligt-analyserende forskerbegavelse som S. Bedst kom hans evner til udfoldelse i mindre seminarer for viderekomne hvor deltagerne havde forudsætninger for at følge hans rigt associerende fremstillingsform. Seminarbegrebet havde han stiftet bekendtskab med under sine forelæsninger for statsvidenskabeligt studerende ved Kbh.s univ. 1945–59. Ved siden af sin undervisning påtog han sig en række faglige og kollegiale opgaver. Således var han medlem af Priskontrolrådet 1940–45, landbrugs-kyndig medarbejder i råstofkommissionen 1938, formand for Nordiske jordbrugsforskeres forenings økonomiske sektion 1947–50 og medlem af styrelsen for Institut for historie og samfundsøkonomi 1948. Herudover må nævnes medlemskabet af trustkommissionen 1949–60 og landbokommissionen af 1960. Han var desuden medlem af det danske FAO-udvalg.

Det var S.s fortjeneste at have tilført sit fag der tidligere opfattedes som en, ganske vist avanceret, form for regnskabsføring en yderligere dimension i form af en række teoretiske overvejelser om det komplicerede samspil mellem økonomiske faktorer som karakteriserer moderne landbrug. Også i udlandet regnedes han for en virkelig kapacitet på sit felt. Helt moderne foreteelser som teoretisk statistik og økonomisk modeltænkning stod han fremmed men ingenlunde afvisende overfor. Han skrev ikke meget, men en række artikler i 4. udgave af Landbrugets ordbog (1951–52) giver ved siden af hans årlige oversigter i Tidsskrift for Landøkonomi et godt begreb om hans intellektuelle spændvidde. Et festskrift på hans 70-årsdag vidner entydigt om hans ubestridte position som sit fags store fornyer.