Knud Poulsen (journalist)

Knud Poulsen, Knud Ivendorff Poulsen, 15.6.1920-2.8.2003, journalist, forfatter, teaterdirektør. Efter fra 1940 at have været journalist ved Aftenbladet og Nationaltidende kom Knud Poulsen 1947 til Politiken, til hvis fremtrædende medarbejdere han hurtigt kom til at høre. Hans talent som interviewer, kommentator og causeur stemte overens med og lod sig samtidig inspirere af bladets tone – kvik på grænsen til det frække eller frivole tilsat et lille stænk af sentimentalitet. Hans interviews underspillede ikke spørgerens rolle som respektløs provokatør, men kastede derved ofte et skarpt lys over den interviewede. Og hans mini-causerier under mærket Dråben viste en næppe overgået evne til kort og vittigt at pointere et synspunkt i centrum eller i periferien af det der samme dag var oppe i tiden. Eventyr på fodrejsen og andre blade af Draabens dagbog, 1954, og 700 Draaber, 1963, giver prøver på denne side af Knud Poulsens bladlige virksomhed. Knud Poulsens ambitioner som skribent rakte imidlertid ud over journalistikken. Han skrev rejsebogen Rejse i Spanien, 1953 (ny udg. under titlen Spanien, 1967), forsøgte sig som humoristisk romanforfatter med Dyden gaar amok, 1957, og Vor berømte landsmand, 1963. Han skrev manuskripter til flere film - bl.a. På tro og love og Vi som går stjernevejen - oversatte skuespil og skrev revytekster og var i mange år medarbejder ved Blæksprutten. Da han 1963 forlod Politiken, tog hans karriere delvis en ny retning. Han fortsatte ganske vist med journalistikken – som interviewer ved Berlingske Tidende og Aktuelt, senere som fast kommentator ved sidstnævnte blad. 1965 modtog han Cavling-prisen for sin "talentfulde og fornemme videreførelse af interview-genren". Efter 1963-64 at have virket som fast radio-kommentator gjorde Niels-Jørgen Kaiser ham 1966 til konsulent ved TVs underholdningsafdeling og medlem af dens faste forfatter-kollegium. I denne egenskab blev han bl.a. medforfatter til de satiriske ugerevyer Hov, hov og Uha, uha- hans portræt af Glistrup-tidens utilfredse velfærdsdansker i Buster Larsens Lorteland-monologerblev ligefrem klassisk.

Da Meïr Feigenberg 1966 overtog ledelsen af Det Ny teater efter Peer Gregaard, blev Knud Poulsen dramaturg ved teatret, og 1969 efterfulgte han Feigenberg som chef - i en enkelt sæson 1971-72 ledede han tillige Gladsaxe teater. Han var direktør for Det Ny teater frem til 1986. Knud Poulsens repertoire var meget afvekslende. Allerede i sin anden sæson fik han en stor kunstnerisk og populær succes med Jeppe på Bjerget, iscenesat af Kaspar Rostrup og med Buster Larsen i titelrollen. Han spillede senere adskillige klassikere og nyklassikere som fx Medea med Bodil Udsen, Købmanden i Venedig med Erik Mørk og Susse Wold, Frøken Julie med Lone Hertz, Tre søstre, På et hængende hår, Ismanden kommer med Henning Moritzen og Cyrano de Bergerac med Frits Helmuth. Han spillede også operetter og musicals som fx Nitouche, Can can og Den glade enke. Han spillede mange ældre og nyere lystspil, især af angelsaksisk oprindelse, og han satte en række revyprægede collage-forestillinger op som fx Vidunderlige kælling, PH-forestillingen Kys det hele fra mig med Bodil Kjer, Mellem brødre og Avishunden – til de fleste bidrog han selv som redaktør og tekstforfatter.

Kritikken af Knud Poulsen som teaterleder var ofte hård. Man bebrejdede ham hans manglende linje og engagement, men kunne ikke frakende ham en betydelig tæft og vilje til at overleve. Han havde vanskeligt ved at give sit teater et ansigt, men på godt og ondt forstod han, set i et større perspektiv, med en ikke ringe tilpasningsevne at udnytte de vilkår for en moderat àjourføring, der gælder for det etablerede teater i en kunstnerisk, økonomisk og social krisetid.

1985 udgav han erindringsværket Gør som du vil - og tag hvad der kommer.