Mads R. Hartling

Mads R. Hartling, Mads Rasmussen Hartling, 18.10.1885-12.9.1960, undervisningsminister, skoleinspektør. Født i Vilsted, død i Kbh., begravet sst. (Vestre). H. var på fædrene og mødrene side af himmerlandsk bondeslægt. Faderen ejede Fløgård med 15 ha tilliggende, til dels let sandet jord, så familien levede en arbejdsom og nøjsom tilværelse. 11 år gammel kom H. ud at tjene som hyrdedreng i sommerhalvåret, og efter faderens død af tüberkulose måtte H. 15 år gammel bistå moderen med gårdens drift. Han ønskede dog en videre uddannelse og kom 1903 efter forberedelse hos sognets hjælpelærer på Ranum seminarium, fik lærereksamen 1906, var et år vikar i Neksø, havde derefter årskursus på Statens lærerhøjskole og ansattes 1908 ved Kbh.s skolevæsen med tjeneste på Østrigsgades skole hvor han virkede indtil han 1944, skønt ikke ansøger, fik tilbudt og modtog stillingen som inspektør på Skolen ved sundet. 1936–44 var han formand for Kbh.s kommunelærerforening. – H.s far var overbevisningstro venstremand, og faderens deltagelse i politiske møder og samtaler i hjemmet vakte H.s politiske interesse allerede mens han var dreng. I seminarietiden var han mere optaget af litterære studier, men Albertikatastrofen 1908 vakte påny hans politiske interesse. De sympatier han havde næret for de radikale ændredes til antipati, da hans retfærdighedssans krænkedes ved de radikales hårde angreb på J. C. Christensen som H. mere og mere anså for den betydeligste af datidens politikere. H. blev medstifter af venstres ungdom i Kbh. og var 1915–17 landsorganisationens sekretær, 1918–24 redaktør af organisationens blad Dansk Folkestyre. På J. C. Christensens anbefaling opstilledes H. 1920 af venstre i Holbækkredsen til folketinget og genopstilledes 1924. Ved valgene 1926 og 1929 var han opstillet i Nibekredsen, men da han heller ikke her opnåede valg, nedlagde han sin kandidatur og deltog de følgende år ikke meget i politik. Ved dannelsen af regeringen Knud Kristensen 7.11.1945 blev H. undervisningsminister. Den mest presserende opgave for ham var skoleforholdene i Sønderjylland. Sommeren 1945 var de offentlige tysksprogede skoler blevet lukket og en kommission nedsat til forberedelse af en nyordning. H. fik midlertidigt gennemført at der i de danske skoler kunne oprettes særklasser for det tyske mindretals børn, og juli 1946 gennemførtes efter kommissionsflertallets indstilling en lov der ophævede de kommunale tysksprogede skoler og henviste mindretallets børn til private skoler hvis deres forældre ikke ønskede at sende dem i offentlig skole. H. fik desuden gennemført en reform af lærerlønningsloven, hvorved bl.a. lederen af en folkeskole skulle benævnes inspektør, når skolen havde en vis størrelse. Overlærer som hidtil havde været betegnelsen for skolelederen, blev en avancementsstilling. Ligeledes gennemførtes at amtsskolekonsulenter blev embedsmænd mod tidligere honorarlønnede, og endelig gennemførte H. en forbedring af statstilskuddene til de private skoler hvis økonomi var forringet under og efter krigen. Ved regeringen Knud Kristensens afgang nov. 1947 vendte H. tilbage til Skolen ved Sundet som inspektør og virkede her til 1955.