Magnus Berg

Magnus Berg, Magnus Eliassen Berg, 28.11.1666-31.3.1739, billedskærer, maler. Født i Norge, rimeligvis i Romedals præstegæld i Hedemarken, død i Kbh., begravet sst. (Helligg.). B. kom som ung i tjeneste hos statholderen Ulrik Frederik Gyldenløve, for hvem han udførte en række haveskulpturer. Hans ældste bevarede værk er imidlertid en udskåren pokal af valbirk med Christian Vs portræt fra 1690 (Rosenborg). Gennem en introduktion fra Gyldenløve kom B. samme år i forbindelse med det danske hof, og fra 1690 begynder navnet B. at vise sig i de kgl. kammerregnskaber idet der hvert kvartal 1691–95 udbetaltes ham 50 rdl. i løn. Christian V ønskede at gøre ham til maler eller i det mindste til "en habil ridsemester" og satte ham straks i lære hos hans landsmand, hofskildreren Peder Andersen Nordmand som han bistod bl.a. i udførelsen af grisaillemalerierne på galleriet i Fr.borg slotskirke. Iflg. en samtidig biografi, forfattet af vennen, maleren Naaman Prehn, havde B. dog en vanskelig læretid idet Peder Andersen "tracterede" eleven "ej alene med ilde ord, men endog på en værre måde". Efter Peder Andersens død 1694 blev B. sendt på en uddannelses-rejse til Italien. I Rom studerede han såvel Rafael som den romerske senbarok hvilket skitser i Kobberstiksaml. og på Fredensborg (S. Teresas apoteose) vidner om. Af B.s elfenbensrelieffer fra en betydelig senere tid ses det endvidere at han er blevet påvirket af malerier i Modena og Bologna. På tilbagerejsen drog han til Frankrig, men blev allerede 1699 efter kun et kort ophold i Paris kaldt tilbage til Kbh., iflg. hans biograf på grund af en uberettiget mistillid til hans flid. Imidlertid hjembragte B. talrige tegninger fra sin rejse, foruden fire "støcker" og "nogle materialier" som betaltes med 200 rdl. fra kongens private kasse. 1699 overtog han Peder Andersens bolig på Fr.borg og modtog herefter en årlig løn på 400 rdl. 1703 fik han desuden hvervet som hof-ridsemester. I de første år efter sin hjemkomst modtog B. enkelte udsmykningsopgaver til de kgl. slotte (fire, nu forsvundne loftsmalerier til Kbh.s slot, to dørstykker til Fr.borg, samt bestillinger der dog senere afvikledes på loftsmalerier til Fr.berg slot). Fra 1702 stammer desuden altertavlen i Nørre Herlev (Fr.borg amt). Mangelen på bestillinger og konkurrencen fra malerkollegerne Hendrik Krock og B. le Coffre synes imidlertid at have bevirket at han i disse år genoptog arbejdet som billedskærer. Men han valgte nu det kostbare materiale elfenben og skabte i de følgende tyve år den anselige række arbejder der med rette har gjort ham berømt. 1722 bad B. om orlov for at tage til Pyrmont og bruge badene. Kuren hjalp ikke, men på rejsen hjem kom han i forbindelse med hofferne i Wien, Dresden og Kassel og solgte en del af sine relieffer. 1723 vendte han tilbage og fuldførte flere af sine første arbejder, men efterhånden svandt hans interesse for kunsten og gav plads for en stærk tilbøjelighed for religiøse og filosofiske grublerier. Han efterlod sig en mængde afhandlinger der nu findes i Det kgl. bibliotek i Kbh. og i Videnskabsselskabet i Trondheim. Tre andre afhandlinger blev trykt i Hamburg 1735. Fra 1732 var B.s faste gage ikke 400, men 600 rdl., en forhøjelse han opnåede ved at skænke Christian VI, der altid var ham meget bevågen, alle sine arbejder med undtagelse af det store relief Frederik IVs apoteose og den festlige pokal Vandets Element som han testamenterede til kongen. De kom straks til kunstkammeret hvor de samledes med de mange ældre relieffer for til sidst efter det såkaldte kunstmuseums ophævelse at ende på Rosenborg. Denne samling besidder nu, foruden valbirk-pokalen og et lille i træ skåret portræt af Christian V, en gentagelse af det der sidder inden i pokalen, 41 af B.s elfenbensarbejder der med deres virtuose tekniske udførelse gør ham til en af samtidens betydeligste elfenbensskærere. B. er i Danmark desuden repræsenteret ved et relief, Hyrdernes Tilbedelse, på Fr.borg. Uden for Danmark findes arbejder af B. i Oslo kunstindustrimuseum, Nationalmuseum i Stockholm, Hamburg, Museum für Kunst und Gewerbe (Frederik IVs apoteose), Landesmuseum i Kassel og Kunsthistorisches Museum i Wien. Mere usikre synes dog tilskrivninger af værker i München, Bayerisches Nationalmuseum, Louvre og Windsor. Hvad der er blevet tilbage af B.s virksomhed som maler er kun lidt.