Magnus Schiøtte

Magnus Schiøtte, 1680-6.1.1737, købmand. Født i Bergen, død i Kbh., begravet fra Bremerholm k. S. blev formentlig uddannet ved handelen i Bergen. Som 25-årig fik han borgerskab som købmand i byen. 1706 fik han bevilling til en almindelig købmandshandel i Volden på Sunnmøre i nærheden af Ålesund, men han forblev i Bergen hvor han 1710–11 var konstitueret byfoged og fra 1711 rådmand. Han forpagtede en del af skatterne og deltog i forskellige rederiforetagender der sejlede på Grønland, dvs. sandsynligvis Svalbard, med hvalfangst øst for Grønland. At han på samme tidspunkt købte hvalfangstudstyr og et tranbrænderi tyder direkte derpå. Han var tillige interesseret i Finmarkshandelen. Som en af de mere velaflagte bergensiske købmænd var han med 100 rigsdaler delagtig i det Bergen-grønlandske kompagni, stiftet på Hans Egedes initiativ. S. blev selvfjerde fra stiftelsen 1721 medlem af direktionen. En af meddirektørerne var regnskabsførende, hvilket S. allerede tidligt var utryg ved, og det bevirkede S.s tilbagetræden 1725. Året efter fratrådte de to andre meddirektører. Da det Bergen-grønlandske kompagni sang på sit sidste vers, blev S. kaldt tilbage 1727 som enedirektør af det såkaldte kongelige grønlandske dessein, dvs. statens foreløbige overtagelse af besejlingen af kolonien på Håbets ø i Vestgrønland. Han opholdt sig derefter væsentligst i Kbh. hvor han fra 1730 deltog i drøftelserne om missionens og handelens videreførelse 1731–33. Efterhånden blev han skubbet i baggrunden, delvis på grund af regeringens mistillid til direktørerne for det afdøde Bergen-grønlandske kompagni. Skuffet måtte han se det hele foretagende overdraget til den københavnske storkøbmand Jacob Severin som for øvrigt ikke var ham ubekendt i forbindelse med Finmarks-handelen. – S. var udpræget redelig i sin færd, men kom til at stå i et skævt lys især ved den regnskabsførende meddirektørs uduelighed. Hans Egede mente dog at S. havde svigtet hans sag ved at udtræde af direktionen 1725. S. kom 1730 så at sige i en politisk klemme under "oprydningen" efter Frederik IVs død.