Mathias Lüttichau

Mathias Lüttichau, 9.12.1795-13.4.1870, officer, krigsminister. Født på Egebjerggård, Ods hrd, død på Store Grundet, begravet i Hornstrup. L. blev 1808 artillerikadet, 1810 stykjunker, 1812 sekondløjtnant (ancienn. 1810), tog landmålereksamen 1813, deltog s.å. med hæder i felttoget ved sydgrænsen, var à la suite 1816-19, blev 1818 kar., 1823 virkelig premierløjtnant, fik 1828 kaptajns karakter, blev 1831 sekondkaptajn, 1842 kaptajn I og chef for håndværkeretaten i Kbh., 1846 major. Han deltog i krigen 1848 og 1850, navnlig ved Isted som kommandør for I. divisions artilleri, blev 1849 kar., 1850 virkelig oberstløjtnant og kar. oberst, 1851 stabschef ved artilleribrigaden, 1852 virkelig oberst, 1854 regimentskommandør. Han arvede Store Grundet efter faderen og ejede den til sin død. 1834-48 var han som valgt af sædegårdsejere medlem af og virksom deltager i stænderforsamlingen i Viborg og valgtes 1848 som en af de "erfarne" mænd til at drøfte udkastet til en konstitution. Som kongevalgt medlem af den grundlovgivende rigsforsamling stemte han mod grundlovsudkastet som han anså for alt for vidtgående demokratisk. 1851-54 og 1855-64 var han landstingsmand, medlem af rigsretten 1853-54, 1854 og 1857-64 kongevalgt medlem af rigsrådet, 1854-56 krigsminister i ministeriet Bang og blev ved afgangen fra denne post generalmajor à la suite. 1861 blev L. chef for artilleriet der i disse år var under stærk udvikling fra glat skyts til riflet. 1863 blev han kar. generalløjtnant, og ved krigens udbrud overtog han den ret betydningsløse post som højstkommanderende artilleriofficer i Danevirkestillingen. I krigsrådet 4.2. indrømmede han rigtigheden af C. de Mezas argumenter, men da han ikke kunne gå med til at efterlade det svære skyts, ville han ikke stemme for stillingens opgivelse og ikke underskrive krigsrådsprotokollen. Da de Meza kaldtes til Kbh. overgav han midlertidigt overkommandoen til L., den ældste af generalerne, og L. støttede de andre generalers aktion for at beholde de Meza. I øvrigt beskæftigede han sig ligesom hidtil alene med artillerisagerne, men blev dog yderst opbragt over den stødende måde hvorpå overkommandoen overdroges til G. Gerlach og han selv beordredes til at fratræde overkommandoen over artilleriet ved felthæren. N.å. blev han afskediget. - L. var politisk konservativ, men nærmede sig med tiden de nationalliberale. - Kammerjunker 1821. Kammerherre 1843.