Mogens Westergaard

Mogens Westergaard, Mogens Christian Wanning Westergaard, 12.6.1912-8.6.1975, genetiker. Født i Kbh, død i Virum, begravet Lyngby Parkkgd. W. blev student fra Horsens 1931 og mag.scient. i genetik 1936. Derefter var han indtil 1949 assistent ved landbohøjskolens arvelighedslaboratorium. Samtidig var han fra 1946 lektor i genetik ved Kbh.s univ. hvor han var professor fra 1949 til han 1962 trak sig tilbage på grund af sygdom, men et stipendium fra Carlsbergfondet gav ham mulighed for at fortsætte sin forskning ved fondets videnskabelige laboratorium hvor han virkede indtil sin død. Som arvelighedsforsker var W. elev af Ø. Winge og C. A. Jørgensen og gennem dem har han videreført den botaniske genetiks traditioner fra W. Johannsens dage. Hovedformålet har været gennem dyrkningseksperimenter og celleundersøgelser og hjulpet af nutidens apparatur at udforske kromosomernes struktur og arveanlæggenes beliggenhed på dem og indvirken på afkommet. Hans første afhandling fra 1936 beskriver kromosomerne hos gyldenlak og allerede 1940 blev han dr.phil. på afhandlingen Studies on cytology and sex determination in polyploid forms of Melandrium album. Winge havde påvist kønskromosomer hos aften-pragtstjernen som har enkønnede blomster fordelt på han- og hunplanter, og W. ønskede at undersøge kønsudviklingen ved fordobling af kromosomtallet. Da man endnu ikke kendte kromosomfordobling ad kemisk vej fremkaldte han den ved kuldechok på det tidspunkt da den befrugtede ægcelle deler sig første gang og fik på den måde planter med dobbelt kromosomtal; tilbagekrydsning med de oprindelige planter gav tillige triploider med 1½kromosombesætning. Planterne var formeringsdygtige og alle planter var enkønnede. Undersøgelse af kromosomerne viste at det hankønsbestemmende Y kromosom var så stærkt at selv planter med fire hunkønsbestemmende X kromosomer og kun et enkelt Y blev hanlige. Desuden vistes beliggenheden af andre arveanlæg såvel i kønsbestemmende som ikke kønsbestemmende kromosomer og W. påviste, at hos aftenpragtstjerne er Y kromosomet større end X kromosomet modsat forholdet hos mennesker og de fleste dyr. Samtidig med at W. fortsatte undersøgelserne af aftenpragtstjernen gik han i gang med andre organismer, nu med kemiens hjælp. De første organismer blev to sæksporesvampe Neurospora og Neotiella, den første ved dyrkning, den sidste som ikke lader sig dyrke, ved undersøgelse af kromosomernes parring og udveksling af gener ved reduktionsdelingen. Hos Neurospora fandt han i samarbejde med andre dels et medium til fremme af seksuel formering hos svampen, dels en kemisk metode der afslører stoffer der fremkalder mutationer hos den; metoden har vist sig særdeles anvendelig ved eftersporing af mutationsfremkaldende stoffer i føde- og lægemidler. Med Neotiella gik han tilbage til minutiøse undersøgelser af kromosomerne, et emne der beskæftigede ham til det sidste og førte til fire afhandlinger under fællestitlen Studies on the mechanism of crossing over (Comptes rendus des travaux du laboratoire Carlsberg 1964-70), de to sidste i samarbejde med D. v. Wettstein. Hans sidste arbejder er tilsvarende undersøgelser af hvide liljer. W. var den første ordinære professor i genetik ved Kbh.s univ.s naturvidenskabelige fakultet (W. Johannsen udførte sit genetiske arbejde som professor i plantefysiologi) og har således opbygget univ.s genetiske institut. Til undervisningen skrev han lærebogen Arvelighedslæren, 1953, ligesom han i populære artikler har belyst genetikkens betydning på mangfoldige områder. I de populære værker fremhæver han stærkt samfundets pligt til at støtte og fremme grundforskningen. I en lille bog Om slagtning af hellige køer, 1965 gik han ind for at man omdannede undervisningen ved de danske universiteter efter nordamerikansk mønster med mulighed for flere afgangsniveauer fra den højere uddannelse. Under anden verdenskrig deltog W. aktivt i modstandskampen og var en tid interneret i Frøslevlejren. W. var medlem af mange videnskabelige selskaber, af Videnskabernes selskab fra 1955.