N.A. Larsen

N.A. Larsen, Nicolai Andreas Larsen, 29.6.1860-10.6.1946, seminarieforstander, skolekonsulent. Født i Korup ved Odense, død på Frbg., begravet Holmens kgd. L. dimitteredes 1879 fra Jonstrup seminarium og tog 1882 studentereksamen fra Ludv. Triers kursus. Som student underviste han på Nørrebros latin- og realskole og 1885–90 på Borgerdydskolen på Østerbro. 1888 blev han cand.teol. og erhvervede året efter universitetets guldmedalje for en afhandling om Forholdet mellem Kants Lære om det radikale Onde og den kirkelige Lære om Arvesynden. 1890 blev L. kapellan for Karleby, Horreby og Nørre Ørslev menigheder på Falster og 1895 sognepræst i Nørre Ørslev. Det følgende år forlod han præstegerningen og blev forstander for Ranum seminarium hvorfra han 1899 forflyttedes til Jelling seminarium. 1903 overtog han efter biskop Sophus Sørensen hvefvet som formand for censorerne ved lærereksamen og den dermed ifølge skoleloven af 1899 forbundne stilling som kultusministeriets konsulent i skolesager vedrørende folkeskolen og seminarierne. Ved tjenestemandsloven af 1919 blev konsulentstillingen et kongeligt embede; men dets indehaver udnævntes fortsat for tre år ad gangen til formand for censorerne indtil revisionen af tjenestemandsloven 1931 hvorefter formandsstillingen knyttedes fast til konsulentembedet. Da undervisningsminister Nina Bang 1925 ville fratage L. formandshvervet kunne han meddele hende at han var udnævnt for perioden 1924–26 og således havde et år tilbage af sin funktionstid; han forblev i sin stilling og støttedes under konflikten af departementet. L. tog sin afsked 1930.

Uden for sit embede var L. 1903–35 leder af de kateketiske øvelser ved pastoralseminariet. 1916–37 var han censor ved afgangsprøven på forskoleseminarierne, 1903–34 medlem af bestyrelsen for Dansk skolemuseum, formand 1918–34. 1905–21 redigerede han Børnesagens Tidende, 1917–28 var han redaktør af Vor Ungdom; han var medredaktør af værket Dansk Skolestat I-IV, 1933–34. Han var medlem af det kirkelige udvalg 1920 og af det kirkepolitiske udvalg 1928. I sine senere år deltog han aktivt i arbejdet for opførelsen af Grundtvigskirken på Bispebjerg. - Som lærer, seminarieforstander og foredragsholder blev L. påskønnet for sin klarhed, stringens og tankekraft; myndighed, tilsat en stille humor, er ord der også jævnligt dukker op i elevers og tilhøreres karakteristik. Formen var forelæsningen, emnerne lå hyppigt inden for den kristne lære og den teoretiske pædagogik. I artikler, fortrinsvis i Vor Ungdom, har han givet værdifulde bidrag til belysning af pædagogiske spørgsmål. Især lærerrollen interesserede ham; det gjaldt også i en historisk sammenhæng som det fremgår bl.a. af hans Jonstrup-Erindringer (Jonstrupbogen, 1933 12–32) og af artiklen Den ældre grundtvigske Lærerslægts Indsats i Folkeskolen (Aarsskrift for Jelling-Samfundet, 1934 19–31). Mest markant stod han i samtiden som censorformand ved seminarierne og som ministeriets højt ansete konsulent, kyndig i alle forhold vedrørende folkeskole og læreruddannelse. Her var han for både myndigheder og enkeltpersoner den kompetente, loyale og praktiske rådgiver; med nogen ret blev han også opfattet som den pædagogisk konservative embedsmand der understregede sagernes juridiske aspekter. Hans interesse for at trænge ind i de lovgivningsmæssige og juridiske præmisser har sat spor bl.a. i den interessante analyse af dansk friskolelovgivning Om Skolefrihed og Lov af 2. Maj 1855 (Vor Ungdom, 1928 253–59). Interessen for det juridiske og legale grundlag præger også bogen Folkekirkens Gudstjeneste og de kirkelige Handlinger, 1936 hvori han – polemisk – drøftede en række ændringer i gudstjenestens traditionelle form. -Tit. professor 1903.