N.P. Hillebrandt

N.P. Hillebrandt, Niels Peter Hillebrandt, 14.9.1815-11.2.1885, komponist. Født i Kbh. (Frels.), død sst. (Fred. ty.), begravet sst. (Ass.). H. viste tidligt anlæg for musik. Klaverspilleren Carl Schwartz, der logerede hos hans forældre, lærte ham en del klaver, men undervisningen blev hyppigt afbrudt, og en egentlig musikuddannelse fik han først, da han i sit 12. år kom ind på Sibonis nyoprettede musikkonservatorium hvor han optoges dels på grund af sine forkundskaber i klaver, dels på grund af sin udmærkede, meget høje sopranstemme. Han var her elev af bl.a. J. P. E. Hartmann. Allerede mens han gik på konservatoriet optrådte han ved en af dets første koncerter på Det kgl. teater (for hvilket konservatoriet dannede en slags elevskole); han spillede klaverpartiet i en af Johann Hummels koncerter. Siden virkede han som musiklærer, især i sang og klaverspil og knyttedes desuden som dirigent til forskellige sangforeninger i Kbh. (bl.a. Dania); han blev kantor og senere (1874–85) organist ved Frederiks tyske kirke (Christians kirke). – En stor del af H.s sange er velkendte og blev en tid meget sunget i hjemmene, således hans Krigssange der er inspireret af de to slesvigske krige, og som på jævn og naturlig måde slutter sig til hin tids ret store produktion af lignende sange i dansk sanglitteratur; heriblandt findes Krigen derovre (Ad. Recke) der gik ud til hæren i et antal af 30000 eksemplarer: Det var ved Paasketide, De vog dem, vi grov dem (Drachmann), Sang til Flaaden ("Danske Gut") og Til første Regiment ("Tak for din Daad", 1864). Desuden skrev han en del små lyriske sange som fx Lær mig Nattens Stjerne, Fuglen flyver mod Rude, Paa Vossevangen der vil jeg bo (ca. 1876) af hvilke flere hyppigt strejfer en stærk folkelig tone der i det store og hele blev karakteristisk for hans musik (Den Dag, jeg første Gang dig saa, Fuglen sit Øje lukker. Har man Ungdomskræfter, af "Karens Kæreste", Stræk din Fod, Det gaar atter hjemad til den lille By, 1868, Vi har sagt det saa tit, 1867 o.a.), og som i særlig grad gjorde hans sange yndede i de bredeste kredse. For Det kgl. teater komponerede H. musik til Thomas Overskous vaudeville Karens Kæreste (Det kgl. teater 19.9.1853). J. L. Heiberg skriver at det virksomste motiv til at teatret antog denne vaudeville var de i stykket anbragte såvel i sig selv smukke som med teksterne så fortrinligt sammensmeltede melodier. H. udgav desuden en samling sange for mandsstemmer.