N. Wallich

N. Wallich, Nathanael (Nathaniel) Wulff Wallich, 28.1.1785-25.4.1854, botaniker. Født i Kbh, død i London, begravet sst. W. begyndte meget tidligt at gå på veterinærskolen hvor P. C. Abildgaard blev opmærksom på hans gode evner og medvirkede til at han efter privat undervisning blev student 1801. Han studerede medicin og kirurgi og tog 20 år gammel kirurgisk eksamen 1806, men botanik interesserede ham mere, og han havde fulgt M. Vahls og J. W. Hornemanns forelæsninger. Det var denne interesse der fik ham til at søge pladsen som kirurg ved den danske koloni i Frederiksnagor ved Calcutta hvortil han blev udnævnt 1806. Efter ansøgning blev der tilstået ham 500 rdl. til indkøb af botanisk litteratur med forpligtelse til at sende planter og frø til den botaniske have i Kbh. og dyreskeletter til veterinærskolen. I alt fald den første del af denne forpligtelse opfyldte han i fuldeste mål ved i flere år at sende en forbavsende mængde levende og tørre planter til Hornemann med hvem han stadig stod i livlig brevveksling. Hans botaniske virksomhed bragte ham i forbindelse med bestyreren af East India Company's botaniske have i Calcutta W. Roxburgh, og han blev 1817 hans efterfølger som havens bestyrer og trådte derved ud af dansk tjeneste. I de følgende 30 år til 1846, da han tog sin afsked og bosatte sig i London, arbejdede han energisk på udforskningen af floraen i Indien og dets nabolande Nepal, Assam, Burma, Penang og Singapore, hvortil han gjorde flere rejser. Særlig fra det ukendte bjergland Nepal var hans udbytte stort; i et brev til Hornemann trykt i Tidsskr. for Naturvidenskaberne I, 1822, fortæller han om sin rejse dertil 1821. Hans talrige deskriptive arbejder om indiske planter er trykt i engelske og indiske tidsskrifter og kan ikke medregnes til den danske litteratur, men nævnes må dog hans store pragtværk Plantæ Asiaticæ rariores med 300 kolorerede tavler (1830-32).

Af helbredshensyn opholdt W. sig 1812 på Mauritius, 1828-32 i London med en kort afstikker til Kbh. og 1842 14 i Kap. Hans forbindelse med sit fædreland blev aldrig afbrudt. Under Gaiatheaekspeditionens ophold i Calcutta 1845 var han den til stor hjælp og skænkede den et nyt stort herbarium, og universitetsbiblioteket i Kbh. forærede han en mængde engelsk-indiske bøger og indiske oldskrifter (trykt katalog v. R. Nyerup, 1821). Under sit otium i London oversatte han flere danske botaniske afhandlinger til engelsk. Som belønning for sine mange gaver blev han allerede 1821 udnævnt til æresdoktor ved Kbh.s universitet og 1826 til medlem af Videnskabernes selskab, og han var medlem af en række udenlandske akademier. Sine umådelige plantesamlinger, hvoraf der nu findes dubletter i de fleste større museer, og sin korrespondance testamenterede han til engelske museer. Tre planteslægter er efter W. kaldt Wallichia.