O.H. Moller, Olaus Henricus Moller, 9.5.1715-5.4.1796, genealog. Født i Flensborg, død sst., begravet sst. M. tilhørte både på fædrene (Moller) og mødrene side (Stricker og Breckling) udbredte og slægtsbevidste familier. Ti år gammel mistede han sin far og arvede efter ham luthersk fromhed, historisk sans og en forpligtelse til at udgive hans efterladte værker. Han kom i Flensborg latinskole, og allerede i skoletiden, som han belyser gennem en stor brevsamling på Flensborg byarkiv, udmærkede han sig ved fremragende sprogkundskaber. Inden han 1734 forlod byen lod han s.m. broderen Bernhard en latinsk levnedsbeskrivelse over faderen trykke. Han studerede derefter i tre år i Jena, et af de foretrukne universiteter for studerende fra hertugdømmerne, hvor han boede hos professor J. G. Walch mod at undervise dennes sønner i græsk. Han hørte fortrinsvis teologiske forelæsninger, men også gammelsproglige, historiske og juridiske ligesom litteraturhistorien begyndte at fængsle ham. Hans stambog vidner om mange bekendtskaber med lærde og betydende mænd i Jena og andre byer han besøgte. Efter et kort ophold hjemme drog han 1738 til Kbh. hvor han fra Flensborg og Jena kendte den nyudnævnte professor i orientalsk sprog J. C. Kall. Han ernærede sig til en begyndelse som informator hos præsten ved Skt. Petri tyske kirke, Anton Christopher Rohn. Han kom i kontakt med lærde mænd som Hans Gram, Hans Rostgaard og Jacob Langebek og fik fri adgang til Det kgl. og Hans Grams biblioteker. De nævnte mænd kom til at betyde meget for hans udvikling og skaffede ham 1742 stilling som lønnet adjunkt - man ville i 1980 sige forskningsstipendiat - ved det samme år oprettede Videnskabernes selskab. Han kunne nu hellige sig studierne og udgivelsen af faderens efterladte hovedværk Cimbria literata der fuldførtes i tre bind 1744. Tolv bind supplementer i Det kgl. biblioteks Ny kgl. saml. 1215,4° vidner om at han aldrig slap dette værk helt. 1744 fulgte kaldelsen til professor designatus i litteraturhistorie og samme år magistergraden. Samtidig opbyggede han et stort privatbibliotek og indsamlede genealogisk, byhistorisk og litteraturhistorisk kildemateriale. Efter vielsen 1745 opholdt han sig de følgende tre år næsten konstant i Flensborg hvorfra han samlede det meste stof til 4.-9. bind af det af L. Harboe og Langebek grundlagte Dänische Bibliothec som han redigerede og udsendte 1743-47. Fra marts 1748 til maj 1750, hvor han efter bystyrets indstændige opfordring overtog posten som rektor ved Flensborg latinskole, var han atter i Kbh. Samtidig med udnævnelsen sikredes han af kongen en årlig sum på 200 rdl. med forpligtelse til at drive historiske studier.

I de følgende år delte M. sig mellem skolearbejdet og studierne. Hans indsats for skolen bevirkede i de første år et stigende elevantal, men da han ikke sympatiserede med bestræbelserne i 1770'erne for at forny undervisningen faldt elevtallet. Hans ønske om undervisning i dansk, som han selv beherskede og anså for nødvendigt for hertugdømmets embedsmænd, ville magistraten ikke imødekomme. 1795 tog han efter mange skuffelser sin afsked, officielt på grund af tiltagende svagsynethed. - M.s historiske virksomhed er af større blivende værdi end skolearbejdet, og her er M. lige betydelig som lokalhistoriker og som genealog, dog mærker man at det personalhistoriske aspekt også ligger bag hans lokalhistoriske arbejder hvoraf størstedelen findes i manuskript på byarkivet i Flensborg. Dette gælder de to topografiske hovedværker Ducatus Slesvicensis og Ducatus Holsaticus som foregriber senere topografier, og som indeholder lister over embedsmænd m.v. samt stamtavler over fremtrædende købmandsslægter. Her som i de byhistoriske værker om Flensborg hvor afskriften af skødebøgerne er det vigtigste er der i afskrift bevaret en række dokumenter som senere er gået tabt. Af de trykte værker kan nævnes udgaven af Johs. Reinhusens Annales Flensburgenses der er genudgivet af F. Gundelach i Quellen und Forschungen zur Familiengesch. Schlesw.-Holsteinsl, 1926.

Omfanget af hans genealogiske arbejder nærmer sig 1000 stamtavler hvortil der på Flensborg by-arkiv findes navnekartotek. Storværket Historische, genealogische und diplomatische Nachrichten derer von Ahlefeldt, 1771-74 medførte hans optagelse i Det kongelige genealogiske og heraldiske selskab i 1776 i hvis arkiv på Rigsarkivet dele af hans papirer findes. Hans stamtavler er en uudtømmelig og pålidelig kilde for personal-historikere, og han må ubetinget betegnes som hertugdømmernes første betydelige borgerlige genealog. De trykte stamtavler er fortegnet bl.a. i Olav Christensen: Bibliografi over sønderjysk slægtstavlelitteratur, 2. udg. 1959. De håndskrevne findes spredt, den største samling på byarkivet i Flensborg (fortegnelse i O. M. Brasch: Flensborg Latin- og Realskoles Historie, 1861) hvoraf findes mikrofilm på Rigsarkivet. Fortegnelse over Rigsarkivets samling er udgivet af Hildegard v. Marchtaler og Albert Fabritius i Zeitschrift der Zentralstelle für niedersächsische Familiengeschichte XIII, 1931. Fortegnelse over samlingerne i Flensborg og på museet i Meldorf findes hos Fabritius og Hatt: Håndbog i slægtsforskning, 1943 349f. På Det kgl. bibliotek findes afskrifter ved Th. Hauch-Fausbøll af 172 af M.s stamtavler som Ny kgl. samling 2230 2°.

Familie

Forældre: rektor Johannes M. (1661-1725) og Anna Stricker (1680-1770). Gift 18.6.1745 i Kbh. (Petri) med Anna Catharina Esmarch, født 27.1.1726 i Kbh. (Petri), død 27.7.1794 i Flensborg, d. af justitsråd, sekretær i tyske kancelli Johan Marquard E. (1689-1733, gift 1. gang 1717 med Hedwig Hass, 1701-23) og Anna Cathrine Meybusch (1695-1737).

Bibliografi

Fritz Graef i Festschr. des Kunstgewerbemuseums der Stadt Flensburg, Flensb. 1928 281-99. Otto Schutt i Aus Flensburgs Gesch., Flensb. 1963 41-94. - Papirer i Kgl. bibl.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig