Oluf 2.

Artikelstart

Oluf 2., født ved juletid 1370, død 3.8.1387, konge. Født i Norge, død på Falsterbo slot, begravet i Sorø k. Store dynastiske forventninger knyttede sig til Oluf. Som folkunge var han arving til Norge og havde krav på Sverige fra hvis trone hans far var fordrevet, samt gennem sin mor på Danmark hvor hans morfar, kong Valdemar, døde sønneløs. Kong Haakon havde dog måttet give afkald på den svenske krone, og Valdemar havde lovet sin anden dattersøn, Albrecht af Mecklenburg, den danske krone. Ikke des mindre lykkedes det Margrete efter Valdemars død 1375 at få Oluf valgt til Danmarks konge på et rigsmøde i Slagelse i maj 1376, og mecklenburgerne måtte snart efter opgive at se deres krav opfyldt.

I de følgende år styredes Danmark i Olufs navn af hans statskloge mor der støttede sig til drosten Henning Podebusk, ved faderens død 1380 blev Oluf også konge i Norge. 1385 erklæredes han myndig og antog titlen "sand arving til Sverige"; i dette rige var misfornøjelsen med den 1363 indkaldte kong Albrecht af Mecklenburg endt i opstand, og de svenske stormænd nærmede sig Margrete og hendes søn.

I sommeren 1387 opholdt mor og søn sig i Skåne; sidst i juli var de i Ystad hvor Margrete forblev mens Oluf drog til Falsterbo slot, ledsaget af sine hofmænd og enkelte rigsråder. Her blev han pludselig syg og døde; hans lig blev balsameret og udstillet til folkets beskuelse i stadens kirke og siden ført til Sorø kloster. Således døde, endnu ikke mandvoksen, det sidste skud af Nordens forenede kongestammer om hvem det ikke uden grund sagdes at han "var af ædlere byrd end nogen dalevende konge på grund af sin æts ældgamle blod og den kongelige oprindelse både på sværd- og spindesiden".

I Norge ville mange ikke tro at han var død; der gik stadig rygter om, at det ikke hang rigtigt sammen hermed, og på baggrund heraf kan man fatte den tiltro som den falske Oluf fandt. I året 1402 mente nogle købmænd at genkende Oluf i en fattig og sygelig mand som de fandt i ordenslandet Preussen. Mange fæstede lid hertil, både i Tyskland og i Norden; men Margrete fik ham udleveret af den tyske ordens højmester og offentlig brændt 28.9.1402.

Familie

Forældre: kong Haakon VI Magnussen af Norge (1340-80) og Margrete 1 (1353-1412). Ugift.

Ikonografi

Fantasiportræt på tapet vævet af Hans Knieper 1581-84. I samme type mal. (Nat.mus.; Gripsholm), flere tegn. fra 1600-tallet (Kgl.bibl.) og stik 1648. En anden type findes i to stik fra 1600-tallet, en tredje i mal. (Fr.borg) og tegn. fra 1600-tallet (Kgl.bibl.). Fremstillet på tegn. af Dankwart Dreyer og på mal. af A. Slott-Møller udst. 1891. – Ligsten med våben (Sorø k.).

Bibliografi

Kr. Erslev: Danm.s hist. under dronning Margrethe, 1882 (reproudg. 1971). Samme i Hist. t. 5.r.IV, 1883-84 730-32. Erik Arup: Danm.s hist. II, 1932 (fot. optr. 1961). M. Linton: Drottning Margareta, Göteborg 1971 = Studia hist. gothoburgensia XII. Aksel E. Christensen: Kalmarunionen og nord. politik, 1980 96-110.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig