Oluf Munk

Oluf Munk, d. 24.11.1568, rigsråd. Begravet i Hjerm k. M. var Mogens Munks næstældste søn. Han blev sendt til Köln for at studere og tog magistergraden. Hans onkel Ribebispen tog ham derefter under sin formående protektion. Bisp Iver (Munk) benyttede Christian IIs afsættelse 1523 til at fratage mester Poul Andersen hans kanonikat ved Ribe domkirke og i stedet forsørge sin brorsøn med det. Også som forstander for nonneklostret i Ribe kom M. til at afløse Poul Andersen. Dernæst lykkedes det 1531 efter flere års ihærdigt arbejde bisp Iver at få Frederik I til at indvillige i at brorsønnen måtte blive hans efterfølger. Dog på det vilkår at han overensstemmende med Odenserecessen af 1527 indgik på at søge stadfæstelse på sit bispeembede hos kongen samt ikke lægge udbredelsen af den evangeliske lære hindringer i vejen. Sandsynligvis blev der samtidig ydet Frederik I et kontant vederlag for hans samtykke. Kapitlets samtykke kunne derimod ikke købes. På herredagen 1533 efter Frederik Is død fik Iver Munk sine kolleger i rigsrådet til at anerkende M. som sin medhjælper og optage ham i rigsrådet. Og efter dettes direkte henvendelse herom lykkedes det omsider at få tilvejebragt et slags valg af kapitlet. Dettes uvillige holdning over for M. skyldtes antagelig en næppe ubegrundet formodning om at det kun var den verdslige magt, der fulgte med bispeembedet, som betød noget for M. – Under grevefejden var M. efter mødet i Ry 4.7.1534 blandt de råder der sendtes til hertugdømmerne for at tilbyde hertug Christian kronen. Således placeret opnåede han også marts 1535 Christian IIIs stadfæstelse af hans valg til Ribebispens koadjutor. Pavens anerkendelse forelå allerede i april 1534. Reformationen blev mindre ødelæggende for M. end vel for nogen anden høj gejstlig. Han blev som de andre bisper fængslet ved reformationens gennemførelse 12.8.1536, men allerede 7.5.1537 løsladt. En af betingelserne for hans løsladelse var at han inden år og dag giftede sig, og antagelig har hans bryllup med Drude Rantzau der tilhørte en af de mægtigste holstenske adelsslægter fundet sted kort efter. Han fik endnu 1537 Tvis kloster i fri forlening og Skt. Hans kloster i Horsens som pantelen. Han beholdt i øvrigt et kanonikat ved Ribe domkirke og Ribe var vistnok i endnu en årrække hans faste opholdssted. Han købte 1540 her Tårnborg hvor han allerede i sin prælattid havde resideret. Af kronen fik M. i de følgende år i kraft af sine gode familieforbindelser og sin rigdom flere vigtige forleninger: 1539-50 Skivehus i pant for en betydelig sum, 1550-52 Ålborghus som regnskabslen, 1564 Lundenæs, 1565-69 Ørum som pante- og afgiftsien. 1546 ombyttede han Horsens Skt. Hans kloster med Ørslev kloster som han beholdt til 1566. – M. blev ved sin fars formidling 1542 genoptaget i rigsrådet. Til gengæld købte han s.å. Volstrup til brug for faderen. Han var velstående nok til også 1547 at afkøbe kronen Tvis kloster. Han var i det hele taget en af sin tids store godssamlere. Hans bestræbelser for at samle størstedelen af slægtsgodset (bl.a. Palsgård) på sine hænder fandt den øvrige slægt sig dog ikke i uden protest. Efter faderens død 1558 kom det til talrige sagsanlæg mod ham. Selv om han formelt fik retten på sin side har han næppe haft det reelt, da han ved et forlig der mægledes 1567 indgik på at betale sine slægtninge en større kontant sum.