Ove Lunge, Ove Vincentsen Lunge, til Tirsbæk, d. 22.2.1540, rigsråd. Ove Lunge der var blandt de mest fremtrædende jyske adelsmænd på Frederik 1.s tid træffes første gang 1511 da han optræder som vidne ved sin første svigerfars skifte med sine stedbørn. 1513 forlenedes han med Vejle byskat for livstid og deltog 1518-19 som høvedsmand på et skib i fejden med de svenske i Østersøen.

Ove Lunge sluttede sig tidligt til den jyske adels oprør mod Christian 2. - Tyge Krabbe var hans fætter - og høstede stor personlig fordel deraf. Han blev straks medlem af rigsrådet, sloges 1524 til ridder og udnævntes til en af statholderne i Jylland. Han sad i de følgende år som lensmand på Ålborghus (ca. 1522-23 til ca. 1526) og fik senere Astrup (1527 på ti år). Dette fik han 1528 i fri forlening for livstid for den rejse han var i Norge. Samme rejse på hvilken han skulle forhandle med ærkebiskop Olav Engelbrektsen og sin bror Vincens Lunge om Frederik 1.s hyldning havde dog nær bragt ham i vanskeligheder fordi han lige så godtroende som sin bror indlod sig med "daljunkeren".

Efter Frederik 1.s død 1533 var han en af de fire i Jylland indsatte høvedsmænd. På herredagen i København sluttede han sig til Mogens Gøyes parti og han var blandt de danske befuldmægtigede der udvekslede unionsdiplomerne med hertugdømmernes repræsentanter dec. 1533 i Kolding. Efter grevefejdens udbrud var Ove Lunge en af de jyske råder der fra mødet i Ry rejste til hertugdømmerne for at tilbyde hertug Christian tronen. Han var derefter under hele grevefejden i stadig aktivitet. Efter nederlaget ved Svendstrup (okt. 1534) blev det overdraget ham sammen med Peder Ebbesen Galt at lede forsvaret af Randers. I begyndelsen af 1535 sendtes han sammen med sekretæren Iver Juel til Sverige for at forhandle med Gustav Vasa om dennes støtte. Han oppebar s.å. kirke- og købstadskat i Jylland og virkede dernæst sammen med Johan Friis som krigskommissær i lejren for København i vinteren 1533-36, beskæftigede sig med provianteringen og deltog i forhandlingerne om Krogens overgivelse.

Fra de følgende år vides at han bar kronen ved Christian 3.s kroning 1537, 1538 deltog i Christian 3.s rejse til Braunschweig og i forhandlingerne om Roskilde bispestols gods på Rügen 1539. Han forlenedes med Vrejlev kloster der ligesom hans andet len Åstrup lå i Vendsyssel.

Ove Lunge var en meget velstående mand. Med sin anden hustru fik han Odden i Vendsyssel og fik efter langvarige retstrætter også hendes arveret til Stolliggård ved Åbenrå anerkendt. Han købte desuden 1533 en sjællandsk ejendom Kragerup (Love herred), men hans hovedejendom var antagelig Tirsbæk som han havde fået udlagt i fædrene arv. 1531 fik han bekræftet den gamle birkeret der hørte til ejendommen. Han har antagelig været en dygtig men også streng godsherre. I Tirsbækegnen er der bevaret sagn der synes at tyde på at han har gjort sig forhadt ved inddragelse af jord under hovedgården. At han også ansås for påholdende viser øgenavnet "Oluf Kage" (karrig).

Om end ikke så lærd som broderen Vincens havde han dog boglige interesser. Han skaffede således bogtrykker Hans Vingaard tilladelse til at genoptrykke Rimkrøniken med tilføjelse af kong Hans' historie.

Familie

Ove Lunge døde på Tirsbæk og er begravet i Engum kirke.

Forældre: Vincents Iversen Dyre til Tirsbæk (død tidligst 1497) og Kirsten Lunge (død tidligst 1529). Gift 1. gang med Karen Rosenkrantz, begr. i Engum, d. af Erik Timmesen R. til Engelsholm (død før 1523) og Margrete Høg (død tidligst 1523). Gift 2. gang før 1515 med Anne Henriksdatter Friis til Odden, død 1542, begr. i Ålborg (Frue k.) (gift 1. gang med Bjørn Andersen Bjørn til Stenalt, død tidligst 1505), d. af Henrik F. til Stolliggård og Anne Olufsdatter Lunge til Odden. - Bror til Niels Lunge og Vincens Lunge.

Bibliografi

Danm.-No.s traktater, udg. L. Laursen I, 1907 152 292f 417. Reynold Junges møntmesterregnskaber, udg. Georg Galster, 1934 7-10 27. Det kgl. rettertings domme og rigens forfølgninger, udg. T. Dahlerup I-II, 1959-69. - Orion I, 1843 145-47 296-312. C. Paludan-Müller: Grevens fejde I, 1853 (reproudg. 1971) 128 239 263 294 355-59; II, 1854 (reproudg. 1971) 250f. Mikael Venge: Chr. IIs fald, 1972 143f.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig