Palle Nielsen

Palle Nielsen, Palle Louis Nielsen, 8.8.1920-5.9.2000, grafiker. Palle Nielsen begyndte 1936 på Kunsthåndværkerskolen hvor han 1939 afsluttede en uddannelse som reklametegner. Efter at have arbejdet i branchen nogle år og ikke fundet sig tilrette søgte han råd hos Aksel Aksel Jørgensen der sendte Nielsen til Erik Clemmesen som forberedte ham til kunstakademiet hvor han i perioden 1945-49 havde Kræsten Iversen og Aksel Jørgensen som lærere, og især den sidstnævnte fik betydning for Palle Nielsen gennem sin undervisning i tegning og sin billedanalyse.

Palle Nielsen arbejdede i en række år som illustrator, han har udført en del tegninger til Politikens tillæg Magasinet og i 40erne tegnede han billedserier for sig selv og illustrationer til bøgerne Edmond de Goncourt: Paris 1870-71 og Børge Rudbeck: Paris på en anden måde. 1953 illustrerede han kriminalantologien Mord i gaslys med træsnit, og samme år udgav han sin første billedserie i bogform Passion med 25 træsnit. Denne første billedserie, der er lavet nogle år før den blev udgivet, har lånt idé fra Frans Masereels berømte billedromaner, men indholdet er formet af terrorbalancens og den kolde krigs stemninger, som de herskede i slutningen af 40erne. Fra dette tidspunkt og nogle år frem lavede han en række andre grafiske billedserier som dog ikke er blevet publiceret i selvstændige bøger, Syndflod, Den store verdensbunker. Vejen til byen, Den fortryllede by og Soldaten og barnet m.fl. I 1950 besøgte Palle Nielsen Hamburg og året efter lavede han sine første Orfeus og Eurydikemotiver, og en del af bybilledet i disse blade er inspireret af Hamburg.

Orfeus og Eurydike første del, der omfatter 53 linoleumssnit, udkom i bogform 1959, i formindsket billigudgave 1970, og blev en slags gennem-brudsværk for Palle Nielsen. Emnet synes at være et af de mest bærekraftige i hans værk. I 1970 kom anden del Isola. Et mellemspil, formindsket billigudgave 1971, der omfatter 42 linoleumssnit, og serien er tænkt fortsat. I disse billedfortællinger har Palle Nielsen brugt et klassisk sagn for at illustrere en moderne teknificeret tids trusler og livsbetingelser. I det hele taget er det oplevelsen af den moderne civilisations afsporing og undergangstendens som Nielsen behandler i sin dystre, visionære kunst, der i altovervejende grad er formet over byarkitekturens elementer. Flere rejser til Rom i 60ernes første år giver rige bidrag til motiverne.

Palle Nielsen har udtalt at han ser det som sin opgave at "aflægge en rapport om, hvad jeg ser, og om at det, jeg ser, er vor situations fuldstændige umulighed, og at der i erkendelsen af denne situation ligger et håb". Sandhedskravet i det kunstneriske udtryk er for Nielsen uløseligt forbundet med den kompositoriske orden inden for billedfladens format og karakter. Han er en streng og vidende billedbygger der med logisk brug af midlerne formår at give sine visioner form. Det er sagt af Ulf Linde, at Palle Nielsen "injicerer sit sort/hvide direkte i øjet". Men den første umiddelbare suggestion forstærkes ved fordybelsen i selve billedets beretning. Palle Nielsen er som grafisk kunstner også en profetisk seer med en billedfantasi der er i særklasse inden for den grafiske kunst. Han har skabt billedlige tidstolkninger som hører til blandt de mest uafrystelige.

Serien af raderinger og stengravurer Sørgeblade for 18. maj, 1993 var inspireret af Danmarks optagelse i EF. Hans sidste serie blev Mennesker i den forladte by, 1998.

Palle Nielsen har en meget omfangsrig produktion. Bøger med billeder og udstillinger er kommet i en tæt strøm. Og blandt de mange udstillinger skal nævnes hans første separatudstilling i København 1952, grafikbiennalen, Tokio, 1957, 1962, 1964, separatopvisningen på biennalen i Venezia, 1958, hvor de første Orfeus og Eurydike-blade blev tildelt Premio Agenzia Giornalistica Italia, biennalen i Sao Paulo, 1958, 1964, Smithsonian Foundation, 1958, 1966, Det danske hus i Paris, 1964, grafikbiennalen i Krakow, 1966, "Gesellschafts-kritische Grafik seit Goya" og "Situation" 1966, Moderna museet, Stockholm, 1967, Thielska galleriet, Stockholm, 1967, British international Print Biennale, 1968, Kunstforeningen i København, 1970, kobberstiksamlingen, København, 1978, men han har tillige udstillet i Washington, Paris, Amsterdam, Lugano, Ljubljana og mange andre steder.

Det høje bevidsthedsniveau der præger Palle Nielsens kunst antyder pædagogiske kvaliteter. Palle Nielsen har da også selv virket som pædagog idet han i perioden 1967-73 var professor ved Grafisk skole på kunstakademiet i København. Sit arbejde med kunstværksanalyse har han dokumenteret i forskellige udstillingssammenhænge, men også som skribent har han, via katalog- og bogforord, noter, ledsagende kommentarer osv., givet sin kunstopfattelse til kende. Et vægtigt bidrag har skribenten Palle Nielsen ydet med den lille, men fortættede bog Begyndelse og efterskrift, 1978; her sammenholdes barndoms- og ungdomserindringer med dybt personlige kunstteoretiske og filosofiske betragtninger, og her udtrykkes det oprør mod de destruktive kræfter som gennemsyrer hele Palle Nielsens billedkunstneriske værk.

Palle Nielsen er særdeles rigt repræsenteret i offentlige og private samlinger, mange museer i Skandinavien, men også Museum of Modern Art i New York, museet i Torino og Albertinasamlingen i Wien besidder arbejder af ham. Hans indsats er omtalt i utallige artikler og publikationer. Han blev hædret med bl.a. Thorvaldsen-medaljen og den svenske Prins Eugen medalje begge 1963 samt LO's kulturpris 1986 og Rungstedlundprisen 1995. Han blev han æresmedlem af Kunstakademiet 1980 og af Danske grafikere 1990.