Poul Løvenørn

Poul Løvenørn, 11.8.1751-16.3.1826, søofficer. Født på Antvorskov (Holmens), død i Kbh., begravet sst. (Ass.). L. blev kadet 1765 og sekondløjtnant 1770. s.å. gik han med fregatten Falster til forstærkning af eskadren i Middelhavet og var 1771-72 om bord i orlogsskibet Sejeren i samme eskadre. Efter hjemkomsten studerede han matematik og navigation, forfremmedes 1776 til premierløjtnant og var i fransk tjeneste 1778-82 under den nordamerikanske frihedskrig hvor han gjorde sig fordelagtigt bemærket. L., der 1781 var forfremmet til kaptajnløjtnant, tilbragte det sidste halve år af sit ophold i Frankrig med også her at studere navigation og med indkøb af instrumenter til en ekspedition som han var udset til leder af. Denne ekspedition, der var planlagt af Videnskabernes selskab i København, udsendtes 1782-83 med fregatskibet Prøven til Vestindien for undervejs at undersøge anvendelsen af de af J. A. Armand opfundne søure. Efter endt togt indsendte L. sin beretning om de på dette anstillede observationer til Videnskabernes selskab der 1784 optog ham som medlem. 1783 blev L. generaladjudant i søetaten. Han udnævntes 22.10.1784 til direktør for Søkortarkivet ved dettes oprettelse der skete på L.s forslag og efter fransk forbillede. 1785 sendtes han hemmeligt som spion til Sverige for at skaffe oplysninger om den svenske flådeoprustning. 1786 var han leder af en ekspedition til Grønlands østkyst for at søge efter Østerbygd som man fejlagtigt antog måtte ligge dér, men storisen hindrede ekspeditionens landing. L. rejste hjem da det stod klart at ekspeditionen ikke ville lykkes og overlod kommandoen til løjtnant C. T. Egede der 1786 og 1787 forgæves søgte at nå frem. Et ophold på hjemrejsen ved Island og Shetlandsøerne benyttede L. til opmålinger der senere anvendtes til udarbejdelse af kort.

1787 blev L. i stor hemmelighed af regeringen, og uden om admiralitetet, sendt til Rusland og Sverige for at skaffe oplysninger om militære styrkeforhold. 1788 var L. observatør ved artilleriprøver afholdt på orlogsskibet Justifia, og s.å. attacheredes han under krigen med Sverige viceadmiral von Dessen der var chef for en russisk eskadre stationeret i Køge bugt. 1789 udnævntes han til kaptajn og sendtes efter flere udkommandoer 1791 som chef for fregatskibet Gerner til Marokko hvor han som kgl. ambassadør skulle bringe kejseren gaver og afslutte handelstraktat med denne. Han var derefter - stadig i forbindelse med sin ledelse af Søkortarkivet - jævnlig skibschef og anvendtes til forskellige sendelser der krævede særlige kundskaber og takt. 1794-95 var han således i Bergen i anledning af uroligheder i denne by, og 1796 sendtes han atter til Norge for at organisere karantænevæsenet og besluttede samtidig hermed at undersøge pladser for anbringelse af fyr ved Norges kyst i Kristiansands stift. Samtidig ordnede han en sag med England der havde krænket Norges neutralitet ved at tage priser i norsk havn og modtog priserne ved disses tilbagelevering i Farsund. L.s hovedvirksomhed, der har sikret ham et navn i dansk maritim historie, faldt inden for Søkortarkivet og dermed beslægtede områder som samlet kan betegnes som sejlads- og farvandspleje. L. organiserede Sokortarkivet forbilledligt og indførte rationel opmåling af vore farvande, udsendelsen af kort og fyldige farvandsbeskrivelser, tillige med afmærkning og belysning i farvandene. Han er grundlæggeren af det danske fyr- og vagervæsen. Det forste spejl- og blinkfyr der i 1805 opstilledes på Christiansø skyldtes også ham. Han foranledigede at kaptajnløjtnant C. F. Grove fulgte den igangværende triangulation af Norge og forfattede en opmåling og nautisk beskrivelse af den norske kyst med havne og løb. Arbejdet udfortes 1789-1800. 1796 forfremmedes han til kommandørkaptajn. s.å. blev L. overlods og påbegyndte en organisering af lodsvæsenet. Således fik han indført at indrullerings-cheferne skulle have tilsyn med de lokale lodserier. 1797 blev han generaltoldkammerets konsulent i havne- og fyrsager. Han undersøgte Lollands og Femerns kyster for at finde de bedste steder til anlæg af færgehavne mellem disse, og 1799 undersøgte han egnen langs Eideren og udkastede en plan for en regulering af Eiderkanalen. 1802 var han formand i kommissionen angående navigationsskolers oprettelse og drift, 1804 blev han kommandør og organiserede 1808 et kystudkigsvæsen baseret på de lokale lodserier. 1809 organiserede L. færgevæsenet i Danmark og indtrådte s.å. som medlem af Kanaldirektionen som 1811 afløstes af Kanal-, havne- og fyrdirektionen hvori han også fik sæde. 1810 blev han divisionschef i søetaten, 1812 kontreadmiral og i 1816 i forbindelse med sine øvrige gøremål tillige deputeret i general-toldkammer- og kommercekollegiet. 1818 medlem af en kommission vedrørende en almindelig lodsordning. Desuden var han et virksomt medlem af landhusholdningsselskabet og af Selskabet til husflidens fremme ligesom han var medlem af forskellige udenlandske videnskabelige og lærde selskaber, bl.a. L'Institut de France. L. var en usædvanlig kundskabsrig og kreativ begavelse, en god sømand, og i besiddelse af et ekstraordinært administrativt talent og en næsten overmenneskelig energi. Han havde mange jern i ilden, men han formåede at holde de mange stillinger han indehavde ude fra hinanden.

Utallige skrivelser og betænkinger i protokoller og journaler i de respektive institutioners og myndigheders arkiver er det synlige bevis på L.s grundlæggelse og organisering af sejladsplejen i de danske farvande. Desuden skrev han en række bøger om navigation bl.a. Oplysende Beretning for de Søefarende. 1791-1803 (genoptr. 1975) og Anviisning for de Seilende i Kattegattet. 1808 (genoptr. 1972). - En datter Frederikke Sophie Elisabeth L, født 25.12.1804, død 10.4.1889, blev 1825 gift med greve Hans Schack Knuth, født 31.3.1787, død 5.11.1861. Han blev student 1805, cand.jur. 1811 og tjente derefter i centraladministrationen til han 1831 blev amtmand over Præstø amt, 1836-55 over Fr.borg amt. 1848 fungerede han som kommissarius ved Østifternes stændervalg af "erfarne mænd". Kammerherre 1826. R. 1829. K. 1840. DM. 1845. S.K. 1856.