R.J.F. Henrichsen

R.J.F. Henrichsen, Rudolph Johannes Frederik Henrichsen, 15.4.1800-15.7.1871, klassisk filolog, rektor. Født i Schwerin (Mos.), døbt 8.8.1824 i Horslunde, død i Odense, begravet sst. På grund af sin fars dårlige økonomiske forhold kom H. 1811 i huset hos sin morbror i Kbh. og blev 1813 optaget i Borgerdydskolen i Kbh., hvis bestyrer, Michael Nielsen, fik stor indfyldelse på ham. 1818 blev han student hvorefter han studerede klassisk filologi og orientalske sprog. Han fik 1821 accessit for besvarelsen af universitetets filologiske prisopgave, og 1822 guldmedalje for besvarelsen af den historiske. Efter 1824 at være blevet alumnus på Borchs kollegium, i hvilken anledning han 1825 og 1827 skrev afhandlingerne De Phoenicis fabula og efter at han havde ladet sig døbe tog han 1825 filologisk embedseksamen. Allerede som student dyrkede han videnskabelige studier sammen med jævnaldrende studiefæller, hvoriblandt J. N. Madvig; 1825 udgav han sammen med C. W. Elberling Garatonis Notae in Ciceronis Orationes. Han var medstifter af Studenterforeningen i hvis møder han ivrigt tog del. Da hans plejefars økonomiske forhold forringedes måtte H. skaffe sig indtægter ved undervisning, og 1826 blev han, efter at have erhvervet dansk indfødsret, ansat som adjunkt ved Metropolitanskolen. Han fortsatte dog sin videnskabelige virksomhed og disputerede 1828 for magistergraden med afhandlingen De carminibus Cypriis. S.å. forflyttedes han til Helsingør som overlærer. Her udarbejdede han under bistand af Madvig og Elberling sin kritiske udgave af Ciceros skrift De oratore, 1830. 1830 blev han lektor ved Sorø akademi og lærer ved skolen sst.; han underviste her både i latin og hebraisk. I Sorø udarbejdede han sine betydeligste filologiske afhandlinger, Om den Nygræske eller saakaldte Reuchlinske Udtale af det helleniske Sprog, 1836, rettet imod S. N. J. Bloch, og Om de saakaldte politiske Vers hos Grækerne, 1838. Hans Opgaver til Oversættelse fra Latin, 1839 blev senere flere gange optrykt. 1842 blev han medlem af Videnskabernes selskab. Endelig blev han 1843 ansat som rektor ved Odense katedralskole, en stilling han beklædte til sin død. Ved rektorindsættelsen skrev han i skolens program afhandlingen Om Schedographien i de Byzantinske Skoler, og i de følgende år offentliggjorde han i skolens programmer adskillige afhandlinger som for en stor del drejede sig om det lærde skolevæsens, særlig om Odense skoles, historie, men også behandlede filologiske og almindelige historiske emner. Som lærer og skoleleder roses han for dygtighed, samvittighedsfuldhed og elskværdighed. Endnu 1869 offentliggjorde han i Videnskabernes selskabs skrifter afhandlingen Om den palatinske Anthologies Oprindelse. – Tit. professor 1843. Etatsråd 1868.