Radulf

Radulf, før 1158-1170, biskop i Ribe. Begr. i Ribe domkirke. I breve fra nogle af Valdemar den Stores første regeringsår nævnes R. som kongens kapellan hvad der i det mindste betyder at han har været en fremtrædende gejstlig ved kongens hof. 27.3.1161 (kongens priv. til Tommerup kloster) er han kongens kansler, en stilling han utvivlsomt bevarede efter valget til Ribebisp, og som gav ham ikke blot overopsynet med det kongelige brevvæsen, men også indflydelse på rigets politik og forvaltning. R.s valg til biskop fandt sandsynligvis sted i foråret 1162 og det synes kort efter at være blevet stadfæstet af den skismatiske pave Viktor IV til hvem R. sendtes i et kongeligt ærinde; i august s.å. var R. sammen med kongen og biskop Absalon til stede ved kirkemødet i St.-Jean-de-Losne. Efter skismaets afslutning og den danske kongemagts overgang til pave Alexander III kunne R.s bispevalg endelig stadfæstes af ærkebiskop Eskil der nu vendte tilbage til Danmark efter sin landflygtighed. Ribe bispekrønike der er skrevet omkr. 1300 og ganske vist meget sent overleveret, kan meddele at R. var af engelsk herkomst og at han som biskop bl.a. virkede for indretningen af et regelbundet domkapitel i Ribe, men stødte på modstand fra kannikerne der i stedet for at indgå i et klosterligt fællesliv foretrak at råde personligt frit over deres embedsgods. R. synes at have foretaget de indledende skridt til at opnå helgenkåring af sin forgænger Liafdag (han skrinsatte hans ben på alteret), men dette forehavende lykkedes det ham ikke at føre til ende. R. nævnes (under 14.2.) i Løgum klosters nekrologium blandt klosterets første grundlæggere og særlige velgørere, og han har sikkert forestået dette cistercienserklosters første etablering i Seem ved Ribe, men da munkene 1173 flyttede derfra til Løgum, var R. allerede død. En del af det gods og de biskoppelige rettigheder som R. og andre ældre Ribebisper skænkede til Løgum kloster blev under nogle af deres efterfølgere på bispestolen omstridt. R. synes at være død kort efter det store kirkemøde i Ringsted 1170 hvori han deltog. Hans biskoppelige signet som er et fornemt stykke engelsk stempelskærerarbejde i kobber er bevaret til vore dage og findes i Nationalmuseet.