Rasmus Jansen, 30.11.1746-26.6.1827, biskop. Født i Horsens, efter kbg. døbt 25.11, død i Ålborg, begravet sst. (Hospitalskgd.). J. blev dimitteret fra Horsens 1766 og begyndte at studere astronomi under professor C. Horrebow, udgav en række astronomiske disputatser og blev 1770 2. observator på Rundetårn. Senere gav han sig til at studere teologi, tog embedseksamen 1774 og blev 1775 residerende kapellan i Holstebro og Måbjerg, 1779 sognepræst i Flade, Fladstrand og Gærum, 1783 i Nykøbing M., Lødderup og Elsø samt 1787 provst i Sønder herred, 1793 stiftsprovst og sognepræst i Århus og endelig 1806 biskop i Ålborg. Det er vanskeligt på grundlag af det foreliggende kildestof at danne sig en pålidelig forestilling om J.s personlighed og kirkelige standpunkt. Som følge af hans tilknytning til Ove Høegh-Guldberg og Nicolai Edinger Balle skulle man nærmest henregne J. til den konservative lejr, man hans eneste udgivne prædiken, talen ved hans bispevielse, synes at vidne om en af den liberale oplysningsbevægelse ret stærkt påvirket teolog. Et og andet tyder på at han især har følt sig som talsmand for praktisk kristendom, ligesom han var levende interesseret i alle almennyttige bestræbelser og en varm fædrelandsven. Dommene om J. som menneske har lydt meget forskelligt. Selv hos en mand som N. Fogtmann hedder det at der næppe er meget godt at sige om J. når man skal sige sandhed. Heroverfor kan man dog anføre flere usædvanligt hædrende vidnesbyrd om J. af biskopperne Tønne Bloch, P. Tetens, C. B. Studsgaard og Balle der i de varmeste toner taler om hans embedsiver, sjældne talegaver, dygtighed som administrator, ypperlige kundskaber, gode hjerte og ædle tænkemåde, og endog den bidske Jørgen Thisted har fra hans sidste år givet ham et smukt eftermæle og navnlig fremhævet hans forstående forhold over for de yngre præster. Han synes ikke at have forstået sig på økonomi, og på grund af de forringede pengeforhold efter 1813 kom han i gæld. For en del skyldtes disse forhold bygningen af en bispegård der på grund af pengeforandringen blev meget dyrere end beregnet.

Familie

Forældre: parykmager Hans Peter Michelsen J. (død 1757) og Karen Rasmusdatter Stoumann (gift 2. gang med Søren Iversen Horsted). Gift 1. gang 26.4.1776 i Kbh. (Nic.) med Frederikke Petersen, døbt 26.3.1755 i Kbh. (Nic), død 6.8.1794 i Århus, d. af hofhattemager-mester Christian P. (1721–94) og Mette Marie Gudmandsdatter (gift 1. gang med Jacob Friedrichsen). Gift 2. gang 23.9.1803 på Lyngsbækgård, Mols, med Christine Cramer, døbt 4.1.1764 i Århus, død 19.6.1842 i Ålborg, d. af klokker samt regne- og skrivemester Hans Christian C. (1727–92) og Dorothea Frederikke Ipsen (ca. 1727–93).

Udnævnelser

R. 1810. K. 1817.

Ikonografi

Stik af A. Flint. Mal. af C. W. Eckersberg, 1825.

Bibliografi

Selvbiografi i L. N. Fallesens Theol. månedsskr. for fædrelandets religionslærere IX, 1807 28–30 (jfr. 36–61). Udvalg af breve til P. Hjort II, 1869 190 192. -[Erik Peter Pontoppidan:] Slægten Pontoppidan, 1905. Nyeste skilderie af Kbh., 1825 1420–22: 1827 896. Jørgen Thisted i Repertorium for åndelige sager II, 1828 68f 163. J. P. Stenholm: Bidrag til Ålborg bispedømmes hist., 1904 33f 164–67; tillæg 34–47 63f. S. Nygård i Saml. til jydsk hist. og top. 4. r. I, 1911–14 401. F. J. Billeskov Jansen i Min far var sagfører, udg. Chr. B. Schjørringm. fl., 1963.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig