S.C.A. Tuxen, Sophus Christian Andreas Tuxen, 14.5.1848-18.1.1924, landbrugsskoleforstander. Født i Kbh. (Holmens), død i Vester Sottrup, begravet i Kbh. (Vestre). Skønt opvokset i et akademisk præget kbh.skembedsmandshjem fik T. som dreng lyst til landbruget. 1865 tog han præliminæreksamen og fik de næste to år praktisk landbrugsuddannelse på læresteder hvor især det velledede husdyrhold fangede hans interesse. Han kom derefter til landbohøjskolen hvor han blev nær ven med de senere Tunelærere A. Svendsen og Chr. Christensen og tog landbrugseksamen 1869. Nogle år vendte han tilbage til praksis som forvalter i Jylland, men samtidig sendte han artikler til Ugeskrift for Landmænd og begyndte tillige at undervise. 1871 blev han antaget af Tyrsting-Vrads herreders landboforening til at holde skole for unge landmænd fra egnen der i modsætning til den almindelige ordning på højskoler og landbrugsskoler skulle kunne bo hjemme. Den første vinter holdt han skole i Brædstrup, den næste i Them, men derefter blev han kaldt til Ugeskrift for Landmænd hvor han efter E. Møller-Holsts fratræden var J. V. T. Hertels medredaktør 1874-79. Det blev dog landbrugs-undervisningen der blev T.s egentlige livsgerning. Da Adolph Lacoppidan trak sig tilbage fra Den classenske agerbrugsskole på Næsgård blev T. hans efterfølger som overlærer 1879, og han virkede her til han 1889 blev forstander for den nyoprettede Malling landbrugsskole.

T. var pædagog med liv og sjæl, og med en brændende idealisme arbejdede han for de unge landmænds dygtiggørelse. Mere end nogen anden af landbrugsskolens mænd var han optaget af spørgsmålene om skoleformer og undervisningsmetoder som han indgående behandlede i et skrift Unge Landmænds Uddannelse, 1888 hvor han af hensyn til stoffets tilegnelse fremhævede betydningen af kursus i to vintre. På Malling forsøgte han at indføre denne skoleform, men den fik ikke fornøden tilslutning og måtte opgives. Husdyrbrug og regnskabsføring var hans særlige fag, og han udgav en lærebog Husdyrbruget i kortfattet Fremstilling, 1884 (I, 4. udg. 1914; II, 3. udg. 1906) og Landmandens Regnskabsbog I–IV og tekstbog, 1899 (nye udg. indtil 1912). Kun få har som T. gjort en indsats for regnskabssagen i dansk landbrug, og han satte som mål at landmændene skulle opøves til selv at føre deres regnskab i stedet for at overlade arbejdet til konsulenterne, men det lykkedes ikke T. så lidt som sagens senere forkæmpere at føre udviklingen i denne retning. 1902 afstod han skolen og helligede sig sin virksomhed med vandrende korte kursus for bosiddende landmænd som han var begyndt med i Levring 1898. Med bopæl i Kbh. ledede han 1902-07 denne undervisning der kom til at omfatte både Jylland og øerne, men han blev derefter kaldt tilbage til Næsgård hvor han efter A. la Cour var forstander 1907-16. Efter sin afsked opholdt han sig nogle år hos en søn i Hollandsk Ostindien, og efter hjemkomsten 1922 bosatte han sig i Gråsten for at kunne medvirke i oplysningsarbejdet blandt sønderjyske landmænd. Trods sin alder gik han på ny ivrigt i gang med kursus og foredragsvirksomhed, indtil han døde ramt af et hjerteslag efter deltagelse i en forhandling i Vester Sottrup forsamlingshus. Mens T. var knyttet til Malling landbrugsskole var han en årrække formand for Foreningen af jydske landboforeningers foredragsudvalg, og 1897 udarbejdede han foreningens jubilæumsskrift. Foruden de nævnte skrifter og talrige artikler i fagbladene udarbejdede han som afløser af J. B. Krarup bind V og VI (1904-12) af det store værk Beskrivelse af Landbrugets Udvikling i Danmark fra 1835 indtil Nutiden og hævede dette værks niveau for de sidste binds vedkommende. Han udgav endvidere Maribo Amts Landbrug gennem 100 Aar, 1909 og Landbrugs-Bogføringens Fremme paa Skolen og i Livet, 1916, hvori han gav en udførlig redegørelse for regnskabssagens udvikling og en ny bearbejdelse af sit regnskabssystem med overgang til anvendelse af det dobbelte bogholderi.

Blandt landbrugsskolens folk havde T. sit eget præg. Han var ikke selv udgået fra folkehøjskolen eller landbrugsskolen, og han holdt stærkere end almindeligt på autoriteten, både som forstander og som lærer. Han virkede med ildhu og grundighed, men også med en ubøjelighed der kunne vanskeliggøre et samarbejde og undertiden skaffede ham modgang. T. var trods sin optagethed af landbrugsoplysning en langtfra folkelig mand, og hans skolevirksomhed fik bl.a. af denne grund mindre gennemslagskraft end det var at forvente ud fra hans påviselige evner og relevante program. Et lille skrift Udenfor Templet. 1918, hvori han skildrer sin udvikling bort fra en dogmatisk kristendom, vidner tillige om hans følelse for de brede befolkningslag.

Familie

Forældre: premierløjtnant, senere kommandør Georg E. T. (1814-85) og Andrea Meyer (1817-90). Gift 3.5.1877 i Kbh. (Garn.) med Termanna (Manna) Magdalene Meyer, født 11.7.1848 i Odense, død 26.3.1917 i Kbh., d. af kaptajn, senere oberst Christian Wilhelm M. (1808-87) og Dorothea Kirstine Øllgaard (1815-88). – Bror til S. L. T. (1850-1919).

Udnævnelser

R. 1897.

Ikonografi

Mal. af N. V. Steensgaard, 1920 (Næsgård). Foto.

Bibliografi

A. la Cour: Den Classenske agerbrugsskole på Næsgård 1799-1849-1899, 1899 107f. Fyns stifts landbrugstid. X, 1916 463. Johs. Dalum-Petersen sst. XVIII, 1924 33f. F. Hjort i Næsgårdsbogen, 1917 241-45. S. C. A. Tuxen sst. 246-56. F. Hjort sst. 1924 27f 44-46. Ugeskr. for landmænd, 1918 265f. A. P. Damsgaard-Sørensen i Vort landbrug XXXVII, s.å. 231-34. [L. O. Pedersen] sst. XLIII, 1924 57f. H. Hertel i Tidsskr. for landøkonomi, s.å. 91-94. J. K. H[augaard] i Jysk landbrug VI, s.å. 61-63. Harald Jørgensen og Fr. Skrubbeltrang: Det Classenske fideicommis, 1942 564–88 622. N. Dyrbye: Den danske landbrugsskole 100 år, 1969 76-78. – Levnedsberetning i ordenskapitlet.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig