Sidsel Bryske, ca. 1510-7.2.1573, adelsdame. Antagelig. Død på Langesø, begravet i Voldum k. B. arvede 1551 Margård efter sine forældre; efter broderen Antonius B. (d. 1566) fik hun yderligere adskilligt jordegods og løsøre; blandt det første må navnlig fremhæves hovedgården Langesø, blandt det sidste det bekendte runehåndskrift af Skånske lov, Codex runicus som hun 1569 forærede til den lærde læge Peder Sørensen. Som en slags arv efter broderen modtog hun jan. 1567 yderligere renten af Odense provsti i forlening, men denne mistede hun allerede sept. s.å. da kongen overdrog den til den nye rigskansler, Axel Urne.

Familie

Forældre: Eiler B. (død 1529) og Karen Gyldenstierne (død senest 1551). Gift antagelig ca. 1550 med Eskil Gøye, død 2.1.1560 på Skanderborg slot, s. af Mogens G. (død 1544) og Mette Bydelsbak (død 1513). -Søster til Antonius B.

Ikonografi

Relief på ligsten 1560 (Voldum k.), afstøbning (Fr.borg) og gengivet i tegn. af S. Abildgaard, 1769 (Nat.mus.) og af J. Magnus Petersen i kemitypi.

Bibliografi

P. G. Thorsen i Danske mag., 4.r.IV, 1878 287-97; 4.r.V, 1884 333-52.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig