Ulrik Green

Ulrik Green, 1719-27.3.1773, folkelærer. Født i Skien, døbt 1.1.1720 sst, død i Kbh. (Holmens), begravet sst. (Holmens). G. var den yngste af syv søskende og blev forældreløs i sit første leveår. Da også morbroderen, sognepræst Jørgen Bagge, hos hvem han blev opdraget, døde blev han som 15-årig sendt til Sorø akademi hvorfra han dimitteredes 1737. Efter at have taget filosofisk eksamen virkede han 1738-43 som huslærer i sit hjemland, tog derpå teologisk eksamen i Kbh. og fik så ansættelse som klokker og lærer ved Nes jernværk. 1750-53 var han hovmester på Sorø for en adelig student, og studerede selv ivrigt, især statsvidenskab, mekanik og matematik hos Jens Kraft. Han har dog også studeret jura, idet han 1752 tog juridisk eksamen. G. var en usædvanlig kundskabstørstende natur med en trang til at nyttiggøre sin opsamlede viden ved at undervise menigmand, men i en tid hvor folkeoplysning endnu ikke var noget begreb var han henvist til at ernære sig kummerligt som huslærer, en tid således hos skribenten og arkivsekretæren J. R. Paulli ved hvis død, 1759 han udgav DødsTanker overCammerraad Joch. Paulli. 1763 rejste han til England hvor han i London "om Natten laborerede ... for at leve, om Dagen og om Aftenen hørte han Collegier", som en af hans senere elever H. J. Birch skriver om ham. Bl. a. fremstillede han medikamenter. Som Holberg og senere også Grundtvig blev han stærkt optaget af den friere engelske borgeroplysning, og da han kom hjem begyndte han jan. 1765, med en kgl. understøttelse på 400 rdl., aftenundervisning i den bolig han havde lejet i Vimmelskaftet. Han indbød hertil folk fra det jævne borgerskab, forelæste om almene og almennyttige emner og søgte bagefter at få en fri diskussion i gang. Før Grundtvig fremhævede G. "det levende Ords" betydning: "De Døde taler vel godt men de Levende bedre. En halv Levende Stemme har mere Eftertryk end 10 Døendes Raab, udført med Bogtrykkere". Når han alligevel ikke formåede at udrette noget med sin skole, der mødtes med nogen chikane fra akademiske kredse, skyldtes det dog ikke alene at samfundet ikke var modent til et sådant forsøg, men også at hans oplysning ikke var del af et magtfuldt personligt budskab. Allerede n.å. måtte han indstille sin virksomhed da han ikke fik yderligere offentlig støtte, og et forsøg på at klare sig uden mislykkedes pga. manglende tilslutning. Han var fra 1765 samtidig lærer i engelsk ved Søkadetakademiet. 1772 blev han et af ofrene for tumulterne efter statskuppet 17.1., sandsynligvis fordi han med sine borgerfrihedsideer til dels har kunnet sympatisere med Struensee. Han døde som sindssyg. – G. skildres af Birch som "høj, bredskuldret, maadeligt fyldig, med en aaben Pande, villige, ærlige Øjne og et rankt Legeme". En prøve på G.s forelæsninger findes i de to skrifter han udgav: Indledning til de foreslagne physiske Discurser, 1764 og AfskeedsTale da han endte hans physiske Discourser, 1766.