Utilia Lenkiewitz

Utilia Lenkiewitz, f. van Mander, ca. 1710-23.9.1770, skuespiller. Død i Kbh. (Nic.), begravet sst. (Nic.). L., der tilhørte malerslægten van Mander, begyndte 1747 sin teaterbane på H. J. v. Qvotens dansk-tyske skueplads i St. Kongensgade, men sluttede sig n.å. til de danske aktører som da åbnede teatret på Kongens Nytorv. Her blev hun, personalets ældste medlem, fremstiller af de aldrende kvinder, adelsdamer såvel som borger- og bønderkoner, i Molières og Holbergs komedier, men da hun var død inden Peder Rosenstand-Goiske (1752–1803) begyndte sin Dramatiske Journal, findes ingen samtidig kritik af hendes kunst. Ludvig Holberg værdsatte hende og udvirkede 1752 et gagetillæg til hende, og i hendes valgsprog, "Det er Naturen, som skal komme Folk til at le", ligger et fingerpeg i retning af, at hun har været en skuespiller med lune og sans for karakteristik, og at hun anvendte diskrete midler kan vi se af en udtalelse som hendes kollega M. U. Hortulan efterlod: "Hun havde aldrig set publikum, men desto tiere hørt det". Hendes portræt (af Peder Als) siger os, at hun har haft udmærkede betingelser for at kunne fremstille damer af stand. Hun optrådte sidste gang 30.4.1770 som Flaminia i Den kokette Enke og Doraminte i Hver Mands Ven, og endnu femten år senere vidnede Fr. Schwarz, at hun ikke var blevet erstattet. – Hendes tolv år yngre ægtefælle Adam L. var tysk/polsk skuespiller ved v. Qvotens selskab og skrev dets åbningsstykke Phistophile oder die träumende Liebe; fra 1748 var han komediehusets første overkontrollør og endte som kasserer ved Hofteatret.